Arkiver

Nyheder

Dansk startup byder international konkurrence velkommen

Verdens største sportsarrangør Golazo Group har købt sig ind i danske BNC Group, som skifter navn til Golazo Norden. Det ryster dog ikke det danske startup for løbearrangementer Trusted Sport.

Med købet af BNC Group, som står bag populære danske løb, som Color Run, tager belgiske Golazo Group et alvorligt skridt ind på det danske marked for sportsevents. Golazo er allerede verdens største sportsarrangør og står bag arrangementer, som cykelløbene Flandern Rundt Cyclo og La Marmotte.

“I Skandinavien er der stor opbakning og stor deltagelse til de store løbe- og cykelbegivenheder for motionister. Den erfaring, vi får i Golazo Nordic, skal bruges i resten af ​​Europa. Ligesom vi naturligvis har planer om at introducere danskerne for nogle af de mest velfungerende og spektakulære events i vores portefølje,” siger Bob Verbeeck fra Golazo Nordic.

Hos BNC Group glæder man sig også over købet, som ifølge dem betyder flere ressourcer og adgang til en række succesfulde koncepter.

Dansk startup glæder sig til nye løb herhjemme

Appen Trusted Sport giver sine brugere mulighed for at finde anmeldelser af løbeevents, og man kan rate og dele ens løbeoplevelse med andre løbe entusiaster.

Så snart man har krydset målstregen, kan man rate løbet – både overordnet og på en række uddybende parametre samt skrive en kort kommentar. Ratingen deles herefter med de andre brugere, på sociale netværk og med arrangørerne bag eventet.

Stifter af Trusted Sport, Kristian Midtgaard hilser sportsarrangøren velkommen.

”Trusted Sport arbejder på at matche danske løbere med løbeevents, der matcher den enkeltes løbers behov, baseret på trusted rating fra andre løbere. Udbuddet af løb i Danmark er enormt, men med Golazos track record, som succesfuld arrangør af sportsevents, er jeg overbevidst om at de vil bringe nye og spændende løb til os løbere,” fortæller Kristian Midtgaard, stifter af Trusted Sport. Han fortsætter:

“Vi søger udfordringer og forandring i vores løb, og jeg er spændt på, hvilke nye løb Golazo kommer til at tilbyde. I Trusted Sports jagt på bedre løb for danske løbere byder jeg Golazo velkommen til Danmark!”

Læs også: Tidligere professionel badmintonspiller udvikler ny smart løbe-app

Skriv et svar