ITU inviterer til LAN-Party

Studenterforeningen ITU LAN inviterer til  og kommer til at løbe af stablen fra d. 1-3 april . Der er lagt i ovnen til en weekend med computerspil døgnet rundt, intense spilturneringer og hygge henover skærmen.

Der forventes en tilslutning på omkring 300 computerspillere til ITU’s LAN-Party. Navnet kommer forresten fra dengang en LAN-forbindelse var den optimale måde at spille computerspil med venner i samme rum. Nu klarer de fleste sig med WiFi. Men forbindelse skal der i hvert fald til, når de 300 gamere sætter sig til skærmene for at udkæmpe dødelige kampe i Counter-Strike, FIFA, HearthStone og andre populære multiplayer-spil.

“Formålet med ITU LAN er at afholde et stort computerspilstævne hvert semester. Der kom over 250 deltagere til vores LAN-party i efteråret, og denne gang har vi sat antallet af pladser op til 300. Spillerne kommer til at fylde tre etager på IT-Universitetet,” fortæller Jacob Uttenthal Israelsen fra ITU LAN.

Arrangementet kommer til at indeholde 8 turneringer i forskellige spil, men den turnering, der nok kommer til at have størst bevågenhed, fortæller de fra ITU LAN, bliver Counterstrike: Global Offense. Det er den turnering med mest prestige og de største præmier.

Ikke kun for hardcore gamere

Jacob Uttenthal Israelsen fortæller, at man sagtens kan deltage i ITU LAN uden at deltage i turneringerne. Målet med weekenden er at skabe et arrangement for alle computer entusiaster, lige meget ens tekniske niveau eller ambitioner. Det vigtigste ved arrangementet er det sociale samvær.

“Det fede ved et LAN-party er, at man kan snakke og smådrille hinanden under spillet, lægge strategier sammen og generelt bare bruge en masse tid sammen med sine venner. Der kommer både folk, der kun spiller for hyggens skyld og hardcore gamere,” forklarer han.

ITU LAN-Party

  • Foregår fredag den 1. april til søndag den 3. april
  • Det koster 50 kroner at deltage og alle er velkomne
  • Der vil være turneringer i blandt andet Counter Strike: Global Offense, HearthStone, Guns of Icarius, FIFA, Dota2 og Rocket League
  • Find yderligere information på hjemmesiden eller Facebook

Læs også

Top