Vi har ambitionerne til at disrupte – men det er skide svært

Af Jakob Lindmark Frier og Simone Okkels

Mange danske iværksættere går med drømmen om at bryde markedet – disrupte det – men det er sjældent, at de høje ambitioner bliver indfriet.

Hvor kunne det være fedt at være det nye AirBNB, Uber, PayPal eller Apple. Skabe noget, der ændrer verden og fuldstændig smadrer et marked. Den drøm er der nok mange iværksættere, der går med – at disrupte et brand, et marked eller en tænkemåde. Men det er bare ikke så ligetil.

Der er et gab mellem ambitionerne og virkeligheden hos iværksætterne i Danmark. For ambitionsniveauet er højt, fortæller Tim He, venture kapitalist, tidligere iværksætter og investeringsansvarlig hos Northzone. Ambitionerne er bare ikke alene nok.

“Det er en kombination af, at de fleste iværksættere i Danmark er førstegangsiværksættere. De har endnu ikke været gennem den rejse, hvor man ekspanderer internationalt,” siger han og tilføjer:

”De fleste forretningsmodeller hander om at bygge lokalt – derefter går du internationalt. Men sandheden ligger nok i, at de fleste aldrig kommer videre fra Danmark eller Norden. Det handler ikke om ambitionen, men om hvorvidt, det kan lade sig gøre.”

Læs også: Disruption: Buzzword eller smart forretningsmodel?

Der mangler funding

Ifølge Tim He er vi ikke gode nok til at funde og støtte det globale ambitionsniveau. Det er ved at ændre sig, men hvor USA poster store summer i startups, har Danmark og Europa generelt en tendens til at ‘drip-feede’, formulerer Tim He det.

”Det er dog ved at ændre sig. Fondene i Europa er ved at vokse, fordi vi er nødt til at kunne konkurrere med USA og Asien. Giver man startups for lidt, skal de konstant tænke i overlevelse og får ikke tid til at ekspandere,” siger han.

En anden udfordring er, at Danmark ligger i Europa. Det er et mere komplekst marked end det amerikanske, hvor alle stater taler samme sprog og har samme møntfod.

”Det er skide svært. Bare se forskellen på Danmark og Tyskland. Danmark er et land, der betaler med kort, og Tyskland betaler med kontanter. Det giver en stor forskel i adfærdsmønster, selvom landene ligger lige ved siden af hinandne,” siger Tim He.

Især fintech er en hård nød at knække

Efter finanskrisen er der blevet skruet op for reguleringen af den finansielle sektor – ikke bare i Danmark, men i hele EU. Det fortæller Nicolai Hesdorf, partner og nordisk chef for Monitor Deloitte, og det giver selvsagt nogle problemer for iværksættere, der forsøger at skalere.

”Tager man financial services eller hele fintech-industrien, så har du tale om en række industrier, der bønfalder om at blive disrupted. Der er relativ begrænset konkurrence – tag pensionsopsparinger, det er grundlæggende en relativ simpel forretningsmodel, men der er ikke nogen speciel konkurrence på det marked overhovedet,” siger han.

For ham er problemet med hele den finansielle sektor som udgangspunkt, at reguleringen gør det meget svært at komme ind og etablere sig.

”Kravene, der er reguleringsmæssigt, er blevet så høje, at det holder en lang række af disrupters ude. De kan slet ikke skalere inden for de rammer,” siger han.

Vi skal blive mere professionelle

Så selvom sektoren bønfalder om disruption, er det svært for Nicolai Hesdorf at se det ske, medmindre iværksætterne finder nogle helt specifikke dele af værdikæden at gå ind i. Det kræver nogle ændringer i tænkemåden.

”Når jeg ser på det danske startup-miljø og venturemiljø, er det grundlæggende og kulturelt meget småt. Det er præget af, at folkene ikke er kommercielt tænkende, og de er ikke professionelle nok,” siger han og lægger vægt på at:

”De bedste kilder til innovation, når du kigger på udlandet, kommer fra startup-miljøet og akademia. Det gør de ikke i Danmark. Med alle de dygtige, unge mennesker, hvorfor er flere så ikke ude og teste deres ideer af? De sidder til paneldebatter og afventer, fordi de har deres SU og deres sikkerhedsnet. De har det for nemt i Danmark. Jeg synes, linket herhjemme mellem startup og akademia er for svagt.”

At disrupte betyder ikke at blive international

For at få noget substans i ambitionerne mangler der altså noget kapital og noget risikovillighed. Men for at disrupte et marked, behøver man ikke have internationale ambitioner. Det fortæller Kaspar Ganer, vækstkonsulent hos Væksthus Hovedstadsregionen.

”Det er blevet okay, at have store ambitioner, og mange har noget at have det i, men nogle gange skal folk også være lidt mere ærlige om, hvad det egentlig er, de laver, og hvor unikke de er på det store marked. Dem, der bliver internationale successer, er få ud af mange tusind,” siger han og uddyber:

”I nogle markeder er det naturligt, at man skal være international og nå op i den ene procent, men i stedet for at bruge buzzwords som global og disruption, burde folk være mere ærlige og se, om de ikke hellere skulle blive de bedste i Danmark eller Norden.”

Iværksætterne skal blive mere skarpe på, hvad der gør dem specielle. Og måske er de blevet det, tænker Kaspar Ganer højt.

”Hvis vi har en masse startups med store ambitioner, er der jo ikke tale om, at de har kæmpe succes om et år. Det tager tid. Måske mangler der bare at gå nogle flere år for at se, om de seneste års fokus på iværksætteri slår igennem,” siger han.

Skrevet af

Læs også

Top