Børn har også ret til privatliv på nettet

Apps og GPS’er har givet forældre en ny mulighed for at holde øje med deres børn. Det kan give dem tryghed at vide, hvor ungerne er, men man skal huske, at også børn har ret til privatliv.

Engang måtte man bare aftale med børnene, hvor de gik hen efter skole, og hvornår de skulle være hjemme. Var de hos en ven, kunne man ringe til fastnettelefonen, og ellers måtte man stole på, at ungerne kunne klare ansvaret. Med smartphones og internet er det ikke nødvendigt længere.

Derfor bruger mange forældre for eksempel GPS’en i deres børns smartphones til at se, hvor de befinder sig, hvis ikke ungerne selv ringer eller skriver en SMS. Glemmer de det, kan man tænde for en app og finde ud af, hvor de er.

“Det er en falsk tryghed”

Det kan lyde rigtig smart, men ulemperne er større end fordelene ved at følge indgående med i sine børns liv, mener Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

”Det med at overlade til en app at passe på ens børn, det er en falsk tryghed. Den relation, der er vigtig at opbygge til dit barn, er at lære at lave nogle aftaler og sætte barnet i stand til at administrere den alder, man har og den modenhed, man har. Det kan ikke erstattes af en app,” siger han og tilføjer:

”En vigtig del af børns opdragelse og dannelse er at håndtere deres frihed selv og ikke under overvågning. Det er ikke sundt, og det giver en forkert relation mellem forældre og barn.”

Barnet skal have fuld ret til at frabede sig, at forældrene følger med, sætter Rasmus Kjeldahl fast.

”Man skal aldrig bruge overvågningsapps uden barnets vidende. Det viser en grundlæggende mistillid til barnet. Der skal være fuld åbenhed.”

Overvågning deler vandene

Stefan Bech, stifteren af appen Watcher, en app, der kan lade forældre eller venner følge en, når man går hjem fra byen eller andre steder, hvor man føler sig usikker på at gå alene, har udviklet appen med tankerne om overvågning i baghovedet.

”Overvågning er jo noget, der deler vandene. Nogle føler, det er blevet for meget og vil knap nok smide billeder op på Facebook, og så er der en hel generation – Snapchat-generationen – som er ligeglade, for de er vant til, at alt er online,” siger han og fortsætter:

”Men man hører jo historier om forældre, der tænder for Find my Friends på deres børns telefoner uden at sige det til dem. Det, synes jeg, ikke er i orden. Det bør altid være op til individet, hvornår man gerne vil have, at nogen ser med.”

Børn har også retten til privatliv

Det er Pernille Tranberguafhængig rådgiver i dataetik og med-grundlægger af DataEthics.euenig i.

”Overordnet set må man sige, at retten til privatliv er en lovfæstet ret, som børn også har. Det skal man tænke på som forældre, og så må man selv afbalancere det. Hvornår er der tale om sikkerhed, og hvornår er der tale om retten til selv at vokse op og blive et ansvarligt menneske,” siger hun og tilføjer:

”Vi er mennesker, og vi fejler. Vi gør ting, andre ikke skal se. Måske siger vi til mor og far, at vi går derhen, men så går vi et andet sted hen, og det gør man også som voksen. Sådan er mennesket, og det skal vi have lov til. Ellers bliver livet simpelthen for kedeligt. Finder man så ud af, at man bliver overvåget, så begynder man at lyve for at snyde sig uden om. Man mister tilliden.”

Jo yngre du er,  jo lettere er du at manipulere med

Nogle forældre går med til at oprette en Facebook-profil for børn, inden de ifølge Facebooks regler er gamle nok. Jo yngre du er, jo lettere er du at manipulere med, fortæller Pernille Tranberg.

“Jeg tror, det er de færreste, der forstår, hvilke konsekvenser, det kan have for børn. Der er jo en grund til, at man skal være 13 år for at oprette en profil,” siger hun.

Derfor lærer hun også børn og unge for eksempel gennem License2Share, at det er okay at lyve lidt.

“Forfattere har i mange år skrevet under pseudonym for at beskytte sig selv. Jeg mener, alle børn burde beskytte sig selv og arbejde under andre navne, til de er voksne nok til at forstå, hvad det vil sige at være et offentligt menneske, hvad vi jo er, på sociale medier,” siger hun.

Burde være på skoleskemaet

Hun mener, at brugen af sociale medier og overvågning er noget, der burde komme på skoleskemaet. Hun underviser selv udvalgte gymnasieklasser i at beskytte sig selv, optimere deres sociale medier og undertrykke nogle sider af ens privatliv ude på nettet.

”Den generation, der vokser op nu vil blive helt anderledes, end hvad vi ser i dag. Jeg tror ikke, de vil udstille sig selv på den måde, som mange gør i dag,” siger hun.

 

Problemet med at få sociale medier på skoleskemaet er for eksempel, at generationerne i dag er vokset op samtidig med, at medierne er blevet udviklet. Vi har lært at bruge dem løbende gennem at prøve os frem og finde ud af, hvor vi fejler.

”Forældre, der udstiller deres børn på Facebook, det synes jeg, er synd. De kan udstille sig selv, men de skal ikke udstille deres børn. Hvad nu hvis børnene vokser op og gerne vil være virkelig private? Det er kompromitterende,” siger Pernille Tranberg og tilføjer:

”Det handler ikke om at være usynlig. Det handler om at findes derude, men på den måde, du gerne selv vil findes.”

 

Skrevet af

Læs også

Top