To danske startups udvalgt til europæisk top 100

fintech100

Hele 12 danske fintech startups var nominerede til European Fintech Awards i Holland. Nu er to af dem gået videre til “European Fintech Top 100”.

Mens hele 12 danske startups var indstillede til European Fintech Awards i Holland, har to fundet vej til “The European Fintech Top 100 of 2016”. Det drejer sig om Coinify og Hufsy, som fik den flotte placering i toppen, efter de 55.000 stemmer til Fintech Awards var talt op.

Det betyder, at både Coinify og Hufsy har fået en invitation til at deltage i European Fintech Awards d.14. april i Amsterdam, hvor top 25 på listen får mulighed for at pitche deres ide til en ekspert-jury.

Top 100 listen er udvalgt ved af blanding af stemmer på Fintech Awards’ hjemmeside og stemmer fra en jury bestående af 62 eksperter fra hele verden. De 55.000 offentlige stemmer er afgivet mellem 15. februar til 15. marts og har vægtet 25%, mens eksperternes stemmer har vægtet de sidste 75%.

Støt de danske startups

Resten af awards-forløbet skulle egentlig have været afgjort af ekspert-juryen, men på grund af den store interesse for afstemningen, er deadlinen for afstemningen skubbet til d.13. april.

De 12 danske indstillinger: Capdesk, Coinify, Dansk Fakturabørs, Flex Funding, Hufsy, Lendino, Netdania, Signicat, Tradable, Tradeshift, Tradeworks, Tradimo

De 2 danske i top 100: Coinify og Hufsy

Du kan altså stadig nå at stemme på de danske startsups, som har mulighed for at vinde “Public Awards”, hvis de modtager flest stemmer.

 

Skrevet af

Læs også

Top