Niels Holst: Vi manglede et overblik over det innovative miljø

Niels Holst stiftede Inno-Overblik i foråret 2015. Han syntes nemlig, at der manglede et tilstrækkeligt dækkende overblik over det innovative økosystem i Danmark. Derfor satte han sig for at samle al information og derved skabe et “Single-Point-of-Entry” til det danske startup miljø.

Niels Holst har samlet al datainformation om startupmiljøet i en enkelt kurv. Kurven hedder Inno-Overblik og indeholder en oversigt over alle tiltag i økosystemet til iværksættere, selvstændige, startups og etablerede virksomheder. Der kan findes information om tiltag, der handler om start af virksomhed, iværksætteri, forretningsplan, innovation, rådgivning, kapital, finansiering, legater, fonde, tilskudsordninger, crowdfunding, væksthuset, fundraising, patenter, netværk, kontorfællesskaber, erhvervsservice, venture capital med mere.

Målet med Inno-Overblik har ikke været at kreere et decideret opslagsleksikon for startupmiljøet, men snarere at give et bredt overblik over de forskellige aktører inden for de forskellige kategorier. Ved hver aktør er der så et link til den pågældende aktør, så man selv kan søge mere dybdegående information.

Niels Holst er selv en aktiv medspiller i startup-miljøet. Han har tidligere arbejdet som både projektleder og forretningsudvikler hos henholdsvis Innovation Midtvest A/S og Future Energy Technologies, og er nu selvstændig med Holst Consulting. Derudover er han Expert Reviewer ved Ontario Centres of Excellence og jurymedlem for ansøgninger til WeLoveStartups og Venture Cup. Hans arbejdsliv har været med til at give Niels Holst et bredt kendskab til branchen fra flere forskellige vinkler. Det kommer nu resten af miljøet til gode, da han har omsat den viden til et skematisk overblik over økosystemet.

Information til alle

Inno-Overbliks mission er at udbrede viden og vejledning i det innovative miljø. Det vil han gøre via deres informationsside, som er gratis at benytte, ved at tilbyde individuel vejledning og hjælpe med at udarbejde fondsansøgninger, forretningsplaner og investeringsoplæg henvendt til de relevante kontakter i økosystemet. Visionen er at blive den største vidensbank for startupmiljøet og derved hjælpe økosystemet med at blomstre og udvikle sig bedst og hurtigst muligt. Inno-Overblik vil nemlig være det foretrukne “Single-Point-of-Entry” i Danmark.

Læs også

Top