Arkiver

NyhederPlatformSustainable Tech

Deleøkonomi er nået til smykkebranchen

Vi kender det godt – om det er tøj, biler eller elektronik, så skifter tiderne konstant, og nye, inspirerende trends dukker op, lige som man tror, at man har købt det nyeste af det nye. En måde at løse det på er: deleøkonomi. Derfor vil tre unge iværksættere bringe deleøkonomi til smykkebranchen.

Det kan være dyrt at holde sig opdateret på de nyeste trends, som konstant skifter. Joli CPH er et online smykkeskrin, som giver adgang til, at man som bruger kan leje smykker i en selvvalgt periode. Initiativet er sat i værks med en vision om at gøre op med brug-og-smid-væk-mentaliteten. På Joli CPH vil både nye og etablerede designere leje smykker ud til brugerne via platformen.

Det er de tre unge kvinder Sigrid Korshøj, Stine Sloth Gosvig og Cecilie Pihl, som står bag Joli CPH. De mødte hinanden på deres professionsbacheloruddannelse i Design og Business på KEA. Startuppet startede som et skoleprojekt, der hurtigt udviklede sig til startup virksomheden i sommeren 2015.

”Joli er et oplagt sted at prøve noget helt nyt, når man jo har mulighed for at aflevere smykkerne tilbage igen. Det er sjovt at bevæge sig lidt ud af sin comfort-zone og opdage, at man måske er meget mere til guld eller farver, end man troede,” fortæller Sigrid Korshøj.

Læs også: Musikbranchens svar på deleøkonomi blomstrer

Hjælper upcoming smykkedesignere

Startuppet vil hjælpe brugerne med at undgå fejlkøb – et initiativ som i sidste ende muligvis kan give et mindre spild af både penge og produktion af smykker.

For Joli CPH er der tale om en form for cirkulær økonomi, hvor produkterne cirkulerer rundt blandt brugerne, indtil de finder den rette ejer. Den cirkulære økonomi udspringer fra den deleøkonomiske tankegang, som i løbet af de senere år er blevet populært blandt andet i form af tiltag som AirBnB og GoMore.

Holdet bag Joli CPH har en vision om at hjælpe mindre, upcoming designere inden for smykkebranchen frem gennem eksponering og tests af nye designs, som kan styrke både nye og etablerede designeres position.

“Vi synes, at det er en win-win situation, at vi hjælper både designere og brugere på samme tid,” fortæller Sigrid Korshøj.

Blandt de smykkedesignere, som udbyder smykker på sitet fra marts, er der både etablerede og upcoming designere fra hele verden at finde:

Og en række nye aftaler er allerede at finde i Joli CPHs kalender.

Læs også: Et lift med privatfly – er deleøkonomi altid en god idé?

Deleøkonomien buldrer derudaf

Tendensen for deleøkonomi boomer som aldrig før, hvilket er et tegn på, at vi gerne vil have alle de lækre ting, men vi vil ikke nødvendigvis eje dem. Det er også et tegn på, at mange forbrugere er blevet mere bevidste om den impact, vi har på verden, og at ‘brug-og-smid-væk’-kulturen er på retur.

Cirkulær strateg og ekspert i deleøkonomi, Claus Skytte, forklarer, hvordan friheden i deleøkonomien sejrer over statussymbolet i at eje en masse dyre ting:

”Før i tiden var det et statussymbol at eje en masse dyre ting. Sådan er det ikke længere. De unge i dag vil hellere have friheden til konstant at have adgang til det sidste nye, og så er det ikke så vigtigt, om de ejer tingene eller ej,” fortæller han.

Man kan godt fristes til at stille spørgsmålstegn til, hvor længe de deleøkonomiske aspekter vil vare ved. For er der blot tale om en trend, som med fremtiden bliver udvasket af en ny? Det mener holdet bag Joli CPH ikke:

“Deleøkonomien er en ny måde at forbruge på, som udspringer af en ændring i vores samfund. De nye deleøkonomiske koncepter og forretninger, som dukker op, er ikke baseret på en midlertidig tendens – det er løsninger, som er med til at gøre folks liv og hverdag lettere, bedre og billigere,” udtrykker Stine Sloth Gosvig og siger afslutningsvis:

“Vi mener ikke, at der er ikke tale om en trend – men om en ændring af den traditionelle måde at tænke forbrug på, og vi tror på, at deleøkonomi er kommet for at blive, men at den selvfølgelig vil udvikle sig ligesom alt andet.”

Læs også: Ida Auken: Grøn omstilling starter med cirkulær økonomi

Skriv et svar