AquaGreen og Norlase får 9,5 millioner kroner i støtte fra Eurostars programmet

Eurostars programmet Penge Trendsonline

To virksomheder, AquaGreen og Norlase, der har base på Scion DTU i Det Grønne Iværksætterhus støttes af Eurostars programmet med 9,5 millioner kroner til udvikling af innovative produkter.

De to virksomheder, AquaGreen og Norlase, har netop fået tilsagn om 9,5 millioner kroner til udvikling af deres produkter. Pengene er bevilliget til virksomhederne gennem Eurostars programmet. AquaGreen er en cleantech-virksomhed, der arbejder på at udvikle nye måder at behandle spildevandsslam på, og Norlase arbejder med udvikling af laser.

”Vi er utrolig stolte af, at det har været muligt at samle et så kompetent team af forskere fra både DTU i Danmark og Akvaplan-niva i Norge, som i tæt samarbejde med AquaGreen og Melbu Systems, har gjort det muligt at sikre den nødvendige økonomiske støtte fra Eurostars programmet. Nu kan vi gennemføre prototypeudvikling og pilottest af en procesteknologi, som kommer til at revolutionere mulighederne for energieffektiv behandling af spildevandsslam fra den norske akvakulturindustri,” udtaler Administrerende Direktør for AquaGreen, Claus Thustrup.

Eurostars programmet har fokus på at støtte blandt andet små og mellemstore virksomheders udvikling af nye innovative produkter, som har et overbevisende markedspotentiale. Begge virksomheder har fået adgang til forskningsmiljøet på DTU gennem Det Grønne Iværksætterhus i forskerparken Scion DTU’s.

Læs også: Kickstart din produktudvikling med Scion DTU

Læs også

Top