Arkiver

NyhederPlatform

Uniwise og Sydkorea skal udvikle fremtidens digitale eksamensplatform

Uniwise er et dansk startup med rod i Aarhus. Startuppet leverer digitale løsninger inden for uddannelse og eksamener. De har netop indgået samarbejde med Wedu Communications i Sydkorea om at udvikle morgendagens digitale eksamensplatform.

I Danmark benytter mere end 600.000 studerende og undervisere Uniwise’s  eksamensløsning Wiseflow. Danmark har heldigvis været godt med på digitaliseringsbølgen inden for uddannelse og eksamener, men står dog stadig i skyggen af Sydkorea, hvor regeringen har investeret massivt i uddannelsesteknologi og online undervisning, igennem de sidste 10 år. Faktisk har de endda 20 såkaldte cyber-universiteter, hvor undervisningen udelukkende foregår online.

Uniwise glæder sig meget til samarbejdet og til at få udviklet en platform, der muliggør digital eksamen døgnet rundt, hvor end man er henne. Og så bliver det, ifølge Uniwise, fuldstændigt umuligt at snyde med den nye platform.

“For os er det et meget spændende og ambitiøst projekt, som har været længe undervejs. Projektet involverer to forskellige lande og udviklingen af en ny kompleks teknologi, der har potentialet til at sætte en ny global standard for online eksamen,” siger Steffen Skovfoged, direktør i Uniwise, og fortsætter:

“Der er ingen tvivl om, at projektet ikke kunne realiseres uden den støtte fra Eurostars, vi nu har modtager, og vi glæder os til at bringe det til verden.”

Dansk forskning og sydkoreansk know-how

Center for Undervisning og Læring ved Aarhus Universitet ligger i top, hvad angår international forskning i elevers læring, og hvordan man afprøver det bedst muligt i eksaminer. Derfor bliver det dem, Uniwise og Wedu Communications, der sammen skal udvikle den nye platform. Danmark kommer med forskningen, mens Sydkorea kommer med den teknologiske viden og erfaring.

“Vi glæder os til at deltage i en ny type samarbejde, hvor forskningsresultaterne inden for universitetspædagogik omsættes til praktiske værktøjer,” siger professor Torben K. Jensen, centerleder, Center for Undervisning og Læring, Aarhus Universitet.

Sammen skal de gøre Winseflow til den førende eksamensplatform globalt og hive eksaminationerne ind i det nye årtusind.

Skriv et svar