SKAT hjælper nye virksomheder i gang

SKAT nye virksomheder Trendsonline

Har du lige startet en ny virksomhed? Har du svært ved at gennemskue regler om SKAT og Moms? Så er du heldig – SKAT tilbyder nemlig en række møder, hvor du kan få svar på dine spørgsmål og hjælp til at håndtere dine skattesager korrekt.

Det kan være svært at starte en virksomhed op. Der er mange regler, der skal tages hensyn til, og pludselig skal man sætte sig ind i skatteforhold, som man måske slet ikke havde forudset. De problemer forsøger SKAT nu at imødekomme ved at holde en række åbne møder, hvor alle, der gerne vil blive klogere på skatteregler for nye virksomheder, kan deltage.

Informationsmøderne, hvor SKAT har samlet den vigtigste viden om SKAT og Moms for nystartede virksomheder, udbydes både som fysiske møder og som webinarer. Det er gratis at deltage, og der er mulighed for at stille specifikke spørgsmål, når den generelle information er gennemgået.

I maj måned kan du møde SKAT her:
København 2. maj, 18. maj, 24. maj
Odense 3. maj , 18. maj
Aarhus 3. maj, 18. maj
Køge 10. maj
Aalborg 10. maj
Herning 11. maj
Fredensborg 12. maj
Horsens 12. maj
Skive 25. maj
Holbæk 26. maj

Du kan tilmelde dig her.

Læs også

Top