Clearhaus investerer tocifret millionbeløb i startups

Clearhaus, Exponential Startup Awards

Århus-baserede Clearhaus har sendt store transaktioner i retning af de to fintech-startups EPG og Paylike, for at styrke deres position i kampen for det europæsiske marked

Inden for det seneste år er Clearhaus gået fra selv at søge kapitaltilskud til nu at investere i fintech virksomheder. De to virksomheder, som Clearhaus har investeret i, er danske Paylike og EPG med hovedsæde i Gibraltar. Begge investeringer er ifølge Clearhaus på “to-cifrede millionbeløb”, og det har sikret Clearhaus en minoritetsandel i EPG mens de helt har overtaget århusiansk Paylike.

“Vi investerer i de to startups for at udbygge Clearhaus’ service til et bredere segment. Paylike understøtter iværksættere, mindre webshops og deløkonomi-tjenester, Clearhaus appellerer til mid-market og EPG henvender sig til enterprise-kunder,” siger Claus Methmann Christensen, CEO i Clearhaus.

På godt et år har Clearhaus fået fat i 15% af det danske marked, men over halvdelen af Clearhaus’ omsætning kommer allerede fra udlandet. De to investeringer skal give Clearhaus en stærkere position på det europæiske marked, så de kan tjene flere penge uden for landets grænser. I første omgang satses der på at ekspandere til særligt Tyskland og de skandinaviske lande.

Opkøbet betyder, at Paylike flytter under samme tag som Clearhaus i Århus N. Virksomheden fortsætter dog under Paylike-brandet med de samme ansatte som før opkøbet. Investeringen i EPG, som har afdelinger i Gibraltar, Storbritannien og Spanien, får hverken konsekvenser for placering eller mandskab.

FAKTA: Paylike
– Samler gateway og indløser i én samlet løsning
– Stiftet og lanceret i 2015 af Thomas Jensen
– 3.000 kunder på platformen
– Paylike er et spinoff af tidligere Clearhaus ansatte
– Paylike vil efter opkøbet fungere som en seperat enhed i Clearhaus
– Clearhaus investerede i Paylike allerede i opstartsfasen og har haft et tæt samarbejde siden starten

FAKTA: EPG – Easy Payments Gateway
– Ledende payment provider i gambling og gaming industrien
– Understøtter 200 betalingsløsninger på tværs af grænser
– 17 ansatte
– Repræsenteret i Europa og USA
– Kontor i Spanien, London og Gibraltar

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. martin@anytimewatches.com'Martin said:

    Det er godt at se der bliver investeret i betalingsgateways som har et international fokus, i talt med den øgede cross country e-handel.

Top