Easi’r opnår eftertragtet ISO-certificering

Det Aahusianske startup Easi’r offentliggør, at datterselskabet Loyalty Factory ApS har modtaget den internationale ISO 27001:2013-certificering. Dermed træder selskabet ind i en eksklusiv klub af mindre virksomheder, som har formået at opfylde de stramme reguleringer og testprocedurer, som certificeringen kræver.

ISO 27001:2013 bekræfter at virksomheden lever op til strenge specifikationer for deres sikkerhed omkring infomationshåndteringssystemer. Specifikationerne refererer til en ramme af lovgivning og procedurer som alle inkluderer lovmæssige, fysiske og tekniske kontrolpunkter involveret i organisationens risikohåndteringsprocess omkring information.

Loyalty Factory har sin udviklingsbase i Aarhus og et datterselskab i Chemnitz i Tyskland. Med deres software Easi’r, kan virksomheden tilbyde et CRM-software til bilindustrien, som den senere tid har givet genlyd i de internationale medier efter startuppet lancerede den nye version af Easi’r-softwaren i februar 2016. Softwaren kan nemlig forudsige bilsalg inden forbrugeren selv er klar over det.

Læs mere om Easi’r: EASI’R: Nu kan vi forudse kundernes købelyst- endda før de selv ved det

Easi’r har allerede hjulpet 2600 bilforhandlere og 16,000 brugere i hele Europa med den tidligere software. Med den seneste version er startuppet klar til at realisere det internationale skaleringspotentiale særligt fokuseret på Tyskland, UK og USA. I 2015 havde Easi’r en vækst på 197 procent. Den første virksomhed som benyttede det nye AI-baserede CRM er  eBays bilslags-værktøj BILINFO.

Jesper Munkholm, Chief Information Officer for Easi’r, udtaler om ISO-certificeringen: “Vi er meget stolte af at vi har fået ISO 27001:2013 til Easi’r. Vi er en virksomhed, som arbejder med ‘Big Data’ for at hjælpe bilindustrien til at forstå deres kunder og forbedre kundetilfredsheden ved at tilbyde den rette service til rette tid. For vores kunder er datasikkerhed højeste prioritet og vi ville gerne have certificeringen så vi kan sikre den højeste grad af beskyttelse på bedste vis i relation til de internationale standarder.”

Top