Falcon Social skifter navn til Falcon.io

Falcon-Social

Det danske startup med 230 medarbejdere skifter navn til Falcon.io for at markere, at firmaet nu favner bredere end sociale medier.

Falcon Social løfter i dag sløret for en ny brandidentitet og navneskift til Falcon.io, som signalerer fokus på komplet håndtering af virksomheders interaktion med kunder på tværs af alle digitale kanaler, ikke kun sociale medier. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

“Nu kan en virksomhed se en kundes samlede online historik på tværs af – og udenfor – sociale medier og samtidig engagere sig med personen. Alt sammen i realtid. Dét gør Falcon tilgængeligt som de første i verden, og det redefinerer marketing,” siger Ulrik Bo Larsen, CEO og stifter af Falcon.

Læs også: Falcon Social er Danmarks første Instagram-partner

Så sent som i marts 2015 lukkede Falcon.io en investering på over 100 millioner kroner og den udvidelse vi ser i dag er blandt andet muliggjort af denne investering. Ifølge Prime Ventures, der er en af Falcon’s investorer, harmonerer det nye fokus med at erhvervslivets fremtid er oplevelsesorienteret.

“Falcon.io kombinerer sociale data, virksomhedsdata og kundeoplevelser. Det har et enormt potentiale for at skalere, og ingen anden udbyder leverer det samme, så Falcon.io har nu taget en helt unik markedsposition, siger investor Roel De Hoop,” partner i Prime Ventures.

Læs også: Falcon Social får over 100 millioner kroner i investering

Falcon.io bruges globalt af over 700 virksomheder til at styre deres markedsføring og kundekontakt på sociale medier. I Danmark er det blandt andet virksomhederne Carlsberg, Tiger og Change Lingerie, som bruger Falcon.

Læs også

Top