Grib din chance for investering og intens mediedækning: SevenVentures inviterer til Pitch Day

SevenVentures Medier Selfie Trendsonline

SevenVentures’ årlige Pitch Day er afslutningen på den internationale konkurrence, hvor B2C Startups fra hele verden har mulighed for at vinde kapitalinvestering og TV spot. I år skal de udvalgte deltagere pitche på Hubert Burda Medias internationale konference i Tyskland.

SevenVentures accelererer vækst for B2C-virksomheder med investeringer i form af en speciel pakkeløsning, der består af kapitalinvestering kombineret med dækning af medietransmission for startups. En af deres hovedattraktioner er deres årlige Pitch Day og den kommer i år til at foregå på en lidt anderledes måde.

SevenVentures har nemlig indgået et samarbejde med tyske Hubert Burda Media og i år skal SevenVentures Pitch Day afholdes på deres DLD Sommer Konference i München d. 16. og 17. juni.

Samarbejde vil også styrke international konference

”Dette samarbejde beriger alle involverede og vil booste DLD Sommer Konferencen i München. Vi er spændte på at se, hvilke virksomheder, der ender på scenen i år. Jeg ser virkelig frem til en spændende pitchkonkurrence,” fortæller Dominik Wichmann, Managing Director og Chefredaktør hos DLD.

Konferencen kommer til at præsentere en lang række internationale talere og vil med deres fokus på digital-life-design skabe et rum, hvor alt fra virksomheder, kreative sjæle og meningsdannere kan mødes og skabe relationer.

Sascha Van Holt, Managing Director i SevenVentures uddyber: “Global orientering og internationalt netværk og alt dette i vores lokalområde i München: DLD Sommer Konferencen er en ideel partner for vores founders’ konkurrence. Jeg ser frem til ukonventionelle og enestående ideer, indsigtsfulde stiftere og mest af alt ser jeg frem til en spændende pitchkonkurrence.”

B2C startups kan ansøge frem til d. 25. maj

Vinderne af pitchkonkurrencen får blandt andet en full-service mediepakke, der indeholder online markedsføring og en digital kampagne. SevenVentures vil desuden stå for produktionen af et kundetilpasset TV spot, der skal give den vindende virksomhed mulighed for, at nå kunder via TV gruppens kanaler.

Du kan som B2C startup frem til d. 25. maj søge om at være med i pitchkonkurrencen, hvor du, hvis du bliver en af de 6 udvalgte, får lov til at pitche on stage på DLD Sommer Konferencen i München. Se mere om konkurrencen og ansøg her.

Skrevet af

Læs også

Top