Arkiver

NyhederPlatform

TreatMeNow – en ny platform for wellnessbranchen ser dagens lys

Wellness Trendsonline

Book en tid samme dag og få 20-40% nedslag i prisen på en række af kvalitets-behandlere i beauty- og wellnessbranchen. Så enkelt er konceptet bag TreatMeNow – en ny hjemmeside, der tilbyder ledige behandlinger hos blandt andet frisører, massører, tandlæger og kosmetologer.

Vi kender det alle sammen. Det er sidst på ugen, og weekenden nærmer sig med hastige skridt. Du kigger dig i spejlet og opdager, at du godt kunne trænge til en kærlig behandling hos frisøren. Det skal helst gøres ordentligt, men det er både dyrt, og din egen frisør har først tid om en uge. Hvad gør du så, når du har brug for lidt wellness?

Løsningen kan være TreatMeNow: en ny hjemmeside, hvor du finder ledige tider hos udvalgte frisører, tandlæger og andre anerkendte kvalitetsbehandlere i beauty- og wellnessbranchen – altid med 20-40% klippet af prisen. Nu kan du gøre kål på den akutte tandpine med en ledig tid hos tandlægen; eller lade dig forkæle med f.eks. en neglebehandling eller en forårsfrisk frisure.

Bag TreatMeNow står iværksætter og tidligere frisør, Mette Maria Terp, der har masser af erfaring inden for behandlingsbranchen.

”Alle frisører og behandlere har ledige tider i ny og næ – ofte på grund af afbud og udeblivelser. Når jeg fik en ledig tid, satte jeg et skilt ude foran salonen eller sendte SMS’er rundt. Det var en ofte krævende og uholdbar løsning. Derfor fik jeg idéen til TreatMeNow,” fortæller hun.

TreatMeNow samarbejder med udvalgte kvalitetsbehandlere om at sælge de sidste ledige tider med 20-40% klippet af prisen. Du kender det lidt fra den spontane afbudsrejse, hvor man fylder de sidste ledige pladser op ved at give et nedslag i prisen.

Mette Maria Terp Wellness Trendsonline
Mette Maria Terp

Wellness der er til at betale

Essensen bag TreatMeNow er, at en behandling både skal være til at betale og kun få klik væk.

”Glem alt om krøllede værdibeviser i bunden af tasken. Det er lige så nemt som at bestille billetter til biografen. Alt du behøver at gøre er, at købe den ønskede tid og behandling på hjemmesiden. Herefter dukker du bare op hos din behandler, som står klar til dig,” siger Mette Maria Terp.

”Man kan endda betale med MobilePay, så det er endnu nemmere at bestille en tid, mens man er på farten,” fortsætter hun.

TreatMeNow samarbejder, ifølge Mette Maria Terp, kun med kvalitets-behandlere. Du kan for eksempel blive løsnet godt op i både krop og sind med en afspændende massage hos Pure Zen; lade Frisør Joanna eller Salon de Choix give nyt liv til krøllerne; eller få silkeblød hud hos nogle af byens førende kosmetologer som eksempelvis Beauty Bar by Anne Sofie.

Skriv et svar