Flere konsulenter dropper faste jobs og bliver selvstændige

Konsulenter Trendsonline

Antallet af selvstændige konsulenter er mere end fordoblet siden 2007, viser tal fra DJØF. Nu vil konsulenterne selv bestemme, hvem og hvad de arbejder med. Comatch griber tendensen med lancering af dansk portal, der automatisk matcher konsulenterne med de rigtige opgaver.

Flere og flere managementkonsulenter går i stigende grad egne veje og vælger freelance-tilværelsen med udsigt til et friere arbejdsliv med mere selvbestemmelse og muligheden for en højere indtjening.

Der findes ikke et samlet overblik over topkonsulenter, som arbejder freelance, men nye tal fra DJØF viser, at antallet af deres medlemmer, der bliver selvstændige, er steget med over 150 % siden 2007. I en anden undersøgelse fra 2014, ligeledes foretaget af DJØF, fremgår det, at de hovedårsagerne til, at medlemmerne vælger at blive selvstændige, er ønsket om større frihed og muligheden for mere fleksibel livs- og arbejdstilrettelæggelse.

Det er en ny virkelighed for mange konsulenter, og 2/3 af de selvstændige oplyser i den forbindelse også, at deres største udfordring ligger i tiltrækningen af nye kunder. De fleste bruger deres netværk til dette, men denne metode har sine begrænsninger. Derfor lancerer tyske Comatch nu sin portal på dansk.

“Vi kommer med et gennemprøvet koncept fra Tyskland, hvor vores kunder tæller adskillige af de største virksomheder inden for alle brancher. Nu kan danske konsulenter få adgang til disse opgaver, som kun bliver mere udfordrende i takt med, at vi ekspanderer internationalt. Når jeg ser på de danske konsulenter, og den stigende interesse for at blive selvstændig er jeg sikker på, at de vil tage godt mod vores tilbud,”  siger Toby Toudal Nielsen, Business Development Manager for Comatch i de nordiske lande.

Comatch målretter udvalgte projekter til den enkelte konsulent, hvilket betyder, at konsulenten vil blive præsenteret for et bredt udvalg af klienter, der alle vil have opgaver, der matcher vedkommendes kompetencer. Comatch har kriterier for optagelse af konsulenter, der betyder, at man som konsulent blandt andet skal have haft flere års ansættelse i et anerkendt konsulenthus bag sig. Og det er, ifølge Comatch, derfor, at portalen kan være attraktiv for større virksomheder med internationale projekter.

Konsulenter skal gennem screening

Comatch lukker kun de dygtigste konsulenter og industrieksperter på markedet ind på platformen, og det betyder, at de afviser op mod halvdelen af de profiler, der oprettes, når et CV-tjek og personligt interview er gennemført. Optagelsesprocessen er hård, men til gengæld får man som konsulent adgang til projekter hos nogle af de største virksomheder inden for blandt andet luftfarts-, teknologi-, energi- og medicinal-industrien.

Siden marts 2015 har Comatch ved hjælp af sin algoritme samt personlige erfaring med konsulenter matchet disse med klienter, der har haft brug for ekstern hjælp på et projekt. Nu, godt 1 år efter lanceringen i Tyskland, er der mere end 750 konsulenter på Comatch-platformen og omkring 100 projekter er allerede gennemført.

Stifterne og CEO’s i virksomheden med base i Berlin er tidligere McKinsey-konsulenter, Dr. Christoph Hardt og Dr. Jan Schächtele.

Læs også

Top