Startup tilbyder rygestop uden vægtøgning

vaegt

Det danske startup Smooff, der står bag det lille filter, der skal hjælpe rygere med at kvitte tobakken, har nu indgået et samarbejde med en kost- og ernæringsekspert. Nu skal rygestop ikke nødvendigvis være ensbetydende med ekstra vægt.

Lene Hansson og Smooff har i fællesskab udviklet en samlet løsning til de rygere, der er bange for at tage på, hvis de dropper cigaretterne- mange udtaler nemlig, ifølge Lene Hansson, at så vil de hellere beholde smøgerne. I gennemsnit tales der om en vægtforøgelse på cirka 10%.

Den samlede løsing kommer blandt andet til at indeholde et kostkursus og en 4-ugers kostplan, der indebærer personlig vejledning og støtte, sunde madopskrifter og temaer om kost og ernæring. Torben Rasmussen, der er manden bag rygestopstartuppet Smooff, glæder sig over det nye samarbejde. Han tror, det vil hjælpe endnu flere rygere med frygt for vægtforøgelse til at prøve at smide smøgerne væk.

”Ved et rygestop er der risiko for, at man tager på i vægt og derfor er mange rygere bange for at kvitte smøgerne, men med Smooff og Lene Hanssons kostekspertise tager vi på en og samme tid hånd om både rygestoppet og udfordringen med kropsvægten,” siger Torben Rasmussen.

“Det er et problem”

Ifølge Lene Hansson ligger der nemlig et stort problem i netop frygten for vægtforøgelse. Hun mener faktisk, at det er et samfundsproblem, når rygere vælger at beholde cigaretterne, frem for risikoen for at tage på. Derfor var hun meget positivt stemt, da hun hørte om Smooff, da hun mener, at det tilbyder en anden måde at kvitte tobakken, end de traditionelle løsninger.

”Det er et samfundsproblem, når rygere vælger at beholde cigaretterne i stedet for fire kilo ekstra. Jeg er derfor glad for, at vi nu kan tilbyde en samlet pakke, så rygere, der frygter øget vægt, kan komme i gang med deres rygestop. Det er bedre end alternativet,” fortæller Lene Hansson og fortsætter:

”Smooff er en rigtig smart måde at kvitte tobakken på ved at nedtrappe rygningen gradvist uden brug af nikotin og uden at ændre vaner i modsætning til midler som nikotintyggegummi og e-cigarretter”.

De forskellige løsninger, der tilbydes via Smooff, kan ses her. Så går man og drømmer om at kvitte smøgerne, kan det være man finder løsningen her.

Læs også

Top