Digitale trends, der ændrer verden: Cloud, Mobility, Internet of Things og Big Data

Internet of Things potentiale digitale tendenser Trendsonline

Den teknologiske udvikling accelererer med lynets hast, og de nyeste digitale trends indenfor softwareudvikling, markedsføring og dataindsamling ændrer ikke blot måden vi som forbrugere interagerer med hinanden og med brands på – teknologien fordrer også helt nye virksomhedsstrukturer og marketingstrategier end tidligere.

En af verdens største konferencer for digital markedsføring, Adobe Summit 2016, løb af stabelen i London i sidste uge under hovedtemaet Experience Business. Konferencen fokuserer på de nyeste forbrugertendenser og præsenterer desuden en række produktnyheder fra Adobe, der kan hjælpe virksomheder med at blive endnu mere kundecentriske. Brad Rencher, Executive Vice President & General Manager for Digital Marketing Business Unit i Adobe, åbnede ballet og gav indblik i de vigtigste digitale tendenser lige nu.

“Det handler ikke kun om data og analyser. Det handler om kundens oplevelse. En god kundeoplevelse handler om at skabe fantastisk content. Man skal som virksomhed og brand sørge for relevant indhold skræddersyet til sine kunder eller brugere. Og det er ved at blive mere og mere komplekst i den digitale verden, vi lever i, og med alle de nye muligheder, som teknologien giver os,” lyder det fra Brad Rencher, der fortsætter:

“Data og analyse er grundlaget – den del kan man automatisere. Men robotter og algoritmer vil aldrig kunne analysere dataen på samme måde som mennesker. Vi er stadig uundværlige. Innovation kommer fra mennesker – ikke robotter.” 

Brad Rencher og holdet bag Adobe gennemgik efterfølgende en række cases; Royal Bank of Scotland, Dunkin Donuts, Heathrow og flere andre, der allerede er i fuld sving med at inkorporere nye tiltag i deres digitale markedsføring. De fire digitale tendenser, som Adobe-holdet særligt kredsede om var:

  • Cloudbaseret teknologi
  • Content velocity – det skal muligt at connecte med virksomheder, brands og deres content når som helst og hvor som helst
  • Mobility
  • Algoritme- og datastyret teknologi.

“Firework Culture”

Head of Analytics ved Royal Bank of Scotland, Giles Richardson, beskriver måden, de tidligere håndterede deres digitale markedføring på, som en “firework culture”. Hver gang de lancerede en ny feature på deres hjemmeside eller skød en ny kampagne i gang, var de tidligere super gode til at klappe hinanden på skuldrene internt lige med det samme og rose hinanden for et godt stykke arbejde.

“Hey, se denne her nye ting,” lyder det begejstret fra Giles Richardson, mens han peger på et flot billede af fyrværkeri.

Og det var netop den kultur, de hos Royal Bank of Scotland, ifølge ham, havde fået fremdyrket – en kultur, der fejrede de små lyspunkter eller raketter, om man vil. Men ingen så det store billede eller analyserede på, hvordan brikkerne i puslespillet passede sammen. Det er ikke længere tilfældet i bank-virksomheden, der nu søger at skabe en sammenhængende oplevelse for deres kunder og optimere den digitale rejse, som kunderne kommer ud på, når de interagerer med Royal Bank of Scotland.

Adobe Summit Colin Farrell Trendsonline

Skuespiller Colin Farrell deltog i Adobe Summit 2016 i London

Teknologi ændrer fremtidens virksomhedsstrukturer

Marketingsansvarlige og udviklere er, ifølge Executive Vice President & CMO i Adobe, Ann Lewnes, blandt nøglepersonerne i fremtidens virksomheder. Det er dem, der forstår teknikken – og dem, der forstår at udnytte den.

“Marketing har mere gennemslagskraft i virksomheder i dag end tidligere. Og marketingsansvarlige har indflydelse på en helt ny måde. Det duer ikke med opdelte afdelinger, som virksomheder traditionelt har været struktureret omkring. Alle skal tale sammen – marketing, IT, kundeservice og så videre. Teknologien ændrer måden, vi arbejder sammen på,” forklarer Ann Lewnes, der bakkes op af Brad Rencher:

“Kunden er vigtig som altid – for marketingsafdelingen har det hele tiden været tilfældet, men nu gennemsyrer det i højere grad virksomheder end tidligere. Hvis du promoverer et hotel, lander en booking, men kludrer hoteloplevelsen op, så duer det simpelthen ikke. Oplevelsen skal være positiv hele vejen igennem.”

Se videoen hvor Adobe fremlægger fremtidens digitale muligheder.

Læs også

Top