Gæsteindlæg: Online spil er blevet allemandseje

Online kasinospil oplever fortsat stigende popularitet, og det er ikke længere kun mænd og teenagere, der spiller. Faktisk viser undersøgelser, at kvinderne fører an.

Det er en gammel fordom, at teenagedrenge er befolkningens suverænt største brugere af online spil. Med indtoget af smartphones og tablets er online spil blevet allemandseje, og det kommer næppe som nogen overraskelse, at store dele af den danske befolkning i dag har prøvet at spille online kasinospil. Mere overraskende er det nok, at kvinder ifølge flere undersøgelser faktisk spiller mest.

I 2008 var 38 pct. af alle computerspillere kvinder. Ifølge gamereactor.dk er det tal i dag helt oppe på 50,2 pct., og kvinderne udgør samtidig 57,8 pct. af alle, der spiller på mobilen.

Et hurtigt ’break’ fra hverdagen

Undersøgelser viser også, at kvinder spiller på en anden måde end mænd. Det engelske analysefirma Mintel lavede i 2013 en analyse af mænd og kvinders spilvaner, der viser, at flere mænd klassificeres som ’regelmæssige’ eller ’hardcore’ gamere, men kvinderne fører i kategorien ’afslapningsgamere.’ Det skriver Politiken.

Ifølge avisens spilanmelder, Thomas Vigild, skal forklaringen findes i kønnenes forskellige formål med at spille. Mens mænd generelt sammenligner sig meget med vennerne og gerne vil vise resultater frem, bruger kvinderne i højere grad online spil som et hurtigt afbræk i hverdagen. Her er det måske ikke så vigtigt at få en topscore, men snarere at spillet er nemt at tænde og slukke for og hurtigt kan give en lille succesoplevelse. Det gør eksempelvis de populære online spilleautomater.

Færre fordomme om gamere

Flere eksperter glæder sig over tendensen, som har været med til at give spilleverdenen et nyt omdømme. Tidligere var det at spille computerspil forbundet med dovenskab og asocialitet, men med online spillenes indtog og den brede befolknings stigende interesse er det blevet acceptabelt at spille online. Det vil resultere i færre fordomme og mere kvalificeret viden om spillenes positive effekter, har lektor fra Syddansk Universitet Bo Kampmann Walther tidligere udtalt til Politiken.

Det har længe været kendt, at brugen af tv og computerspil fremmer spillernes engelskkundskaber, men også evnen til at kommunikere og være social kan ifølge eksperter styrkes af computerspil og online kasinospil. I mange spil er det at kunne kommunikere med sine medspillere altafgørende, og selv i mindre actionmættede spil kan spillerne ofte kommunikere med hinanden i forskellige chatfora.

Populære kasinospil

Der udvikles nye spil som aldrig før – både almindelige computerspil og online kasinospil. Blandt frontløberne er danske Spilnu.dk, der udvikler egne spillemaskiner og samtidig fører et udvalg af verdenskendte spilleautomater som EggOMatic, Starburst og Lights. Spilnu.dk kunne allerede i 2013 præsentere et overskud på 15 millioner kroner, og moderselskabet Cego er siden blevet opkøbt af Danske Spil.

Siden spilmarkedet blev liberaliseret tilbage i januar 2011, har også poker, blackjack og den klassiske roulette oplevet en ny storhedstid. Spilleloven gjorde det nemlig fuldt ud lovligt at spille online poker. Eller med andre ord, online kasinospil blev allemandseje.

Læs også

Top