En landsretsdom betyder, at TDC er forpligtet til at sørge for fibernetadgang. Det kan Danmarks nye internetudbyder, Hiper, drage stor fordel af.
Hiper kan nøjes med at betale for leje af kablet. For efter en landsretsdom skal TDC betale, når der skal graves og lægges kabler for at etablere fiberforbindelse til husstande, og det udnytter Danmarks nye internetudbyder, Hiper, skriver Børsen.
Læs mere: TDC-profil bliver ny bestyrelsesformand i RushFiles
Det betyder, at mens Hiper løber med kunden, står TDC tilbage med en milliardregning, som der ikke er så meget at gøre ved.
Hiper breder sig hurtigt på Sjælland og på grund af landsretsdommen, kan Hiper få TDC til at grave og lægge kablerne og selv ekspandere for meget lavere omkostninger.
Læs mere: TDC Group overtager Blockbuster-navnet og fortsætter som digital filmbutik
Det koster TDC mellem 10 – og 15.000 kroner at etablere fiberforbindelse til én husstand. Omkring 117.000 husstande har mulighed for at få tilslutningen, og her kan de så vælge at bruge Hipers net i stedet for TDCs.
Hiper vil ruske op i markedet
Hiper er grundlagt af en samling erfarne folk fra bredbåndsbranchen, og bryster sig af at have Danmarks bedste bredbånd til markedets laveste priser.
Selskabet kom frem i december sidste år og som det første selskab åbende for bredbånd på både fiber, kabel-tv og telefonnettet. Samtidig lancerede de et bredbåndsprodukt på TDCs kabel-tv net, og gav ifølge stifter Stig Myken for første gang forbrugerne i Danmark mulighed for at vælge mere end én bredbåndsleverandør via deres kabel-stik.
I april i år blev der så åbent op for, at forbrugerne kan få bredbånd gennem antennestikket uden at skulle købe tv-pakker oveni.
“Vi rusker op i markedet, som de første der går helhjertet ind i at levere bredbånd og kun bredbånd på kabel-tv nettet” sagde Hipers direktør Stig Myken i en pressemeddelelse.