Godt nyt til de glemsomme: Tjek ud på mobilen

Rejsekortet

Selskabet bag Rejsekortet har sendt en ny app ud, der skal hjælpe de glemsomme med at tjekke ud efter busturen.

Nok er de strålende blå og står lige foran udgangen. Alligevel er de så nemme at overse, Rejsekort-standerne, når man har travlt med at mase sig ud af bybusserne og videre i hverdagen. Og så står man der ude på fortovet og kommer i tanke om, at man har glemt at tjekke ud. Igen.

Her skal en ny app nu hjælpe med at gøre livet lidt lettere, skriver DR.

Selskabet bag Rejsekortet har nemlig udsendt appen, “Check Udvej”, som gør det muligt at tjekke ud over telefonen.

Det er dog kun til nødsituationer, siger Rejsekortets direktør, Bjørn Wahlsten, til DR. Med “Check Udvej” bliver det muligt at tjekke ud via mobilen op til tre gange om måneden og i alt 12 gange på et år og det op til fem dage efter, man tjekkede ind.

En fuldstændig erstatning for at bruge standerne bliver det altså ikke, man opnår ikke rabatten, og man skal bruge Nem-ID for at oprette sig, siger Bjørn Wahlsten til DR. Men han er fortrøstningsfuld for, at det vil lette irritationen hos kunderne.

 

 

Skrevet af

Læs også

Top