Startup Guide Stockholm inviterer til lanceringsfest

Det er hårdt og tidskrævende at være startup eller iværksætter, og enhver hjælp er kærkommen. Nu er Startup Guide Stockholm klar til at give dig tips og ideer til livet som iværksætter i den svenske hovedstad.

Stockholm har produceret mange succeshistorier de seneste år, og har derfor tiltrukket meget opmærksomhed blandt iværksættere. Nu er Startup Guide World klar til at lancere deres guide til Stockholm, og de inviterer alle til lanceringsfest fredag den 10. juni.

Startup Guide er allerede udgivet i flere byer og giver iværksættere og startups inspiration, casestudier og tips til at starte op i det lokale. Nu er turen kommet til Stockholm:

“Der har været kæmpe opbakning fra Berlin, Aarhus og København. Vi har etableret et fantastisk globalt team, og vores ambitioner rækker længere ud i verden. Vi vil skabe et fællesskab af iværksættere og inspirere kommende iværksættere i hele verden. Vores næste skridt er Stockholm – en af de store europæiske iværksætterbyer med en del succeshistorier,” siger Sissel Hansen, Stifter af Startup Guide World.

Stockholm guide er interaktiv

Stockholm Guiden er lavet i samarbejde med to svenske startup ildsjæle, Jonas Almeling og Oskar Malm Wiklund. I bogen kan man blandt andet læse interviews med startups, grundlæggere, inkubatorer, acceleratorer, co-working spaces og eksperter fra Stockholm. De deler alle deres erfaringer og gode tips til at starte virksomhed op i Stockholm.

Startup Guide Stockholm er dog ikke helt som de andre guidebøger fra teamet, da den er interaktiv. Indeni er der en kode, der gør, at man som læser kan registrere sig online for at få adgang til et netværk af andre, der læser startup guiden, og der vil desuden også være andre digitale tjenester. Ifølge projektleder bag bogen, Oskar Malm Wiklund, så kan man se frem til meget mere af den slags:

“Det her er kun begyndelsen! Vi har en del initiativer gemt i ærmerne i de kommende måneder.”

Lanceringen af bogen skal fejres, og det kommer til at foregå i Stockholm, hvor den slovenske Eurovision-deltager ManuElla skal optræde. Det bliver en aften, hvor der er mulighed for at møde nogle af de store spillere inden for startup-miljøet i Sverige.

Alle er velkommen til at deltage i eventet – tilmeld dig her for at komme på gæstelisten.

Skrevet af

Læs også

Top