Arkiver

FintechNyheder

Nyt låneservice-startup lancerer i Danmark

Forbrugslånet har nu fået en ny platform i Danmark. Med en stigende tendens for at optage lån på det danske marked, lancerer et lettisk startup med fokus på hurtigere levering af forbrugerlån i Danmark – og de er klar til at indtage hele Skandinavien.

Med omtrent fire år på bagen, og en imponerende vækst på 4245 procent i løbet af de sidste tre år, er det lettiske startup Creamfinance mandag klar til at lancere i Danmark.

Virksomheden blev stiftet af lettiske Matiss Ansviesulis og Davis Barons tilbage i 2012. Startuppet beskæftiger sig med super hurtige forbrugerlån, og er nu Europas hurtigst voksende fintech-virksomhed i 2016.

Stifterparrets forskellige baggrunde synes at skabe en fornuftig kombination for stiftelsen af en innovativ låneservice, da Matiss oprindeligt beskæftigede sig med investeringrådgivning, hvor Davis tidligere har været involveret i iværksætteri.

“Vi løser problemet med at stå i en situation uden nok penge på en hurtig måde – det kan for eksempel være købet af en ny iPhone, som du ikke har helt nok penge til lige nu, eller hvis du er på spanden med dine regninger,” siger Viktorija Gorcakovaite, PR-manager hos Creamfinance.

Forbrugerne forventer hurtigere lån

Forbrugernes forventninger til låneservices er stigende og i takt med teknologiens fremgang, forventer forbrugerne at låneprocessen er hurtigere end nogensinde. Det er dét behov, som Creamfinance ønsker at opfylde hos forbrugeren. Derfor fokuserer de på brugen af Smart Data til at måle forbrugerens credit readiness, som dermed sørger for at låneprocessen er så hurtig som muligt.

Startuppets primære konkurrenter tæller navne som Vivus og Netcredit, men Creamfinance har formået at være iblandt Europas top-fem online låneudbydere på den halve tid i forhold til deres konkurrenter, men med behovet for ti gange så lidt financiering som dem for at nå dertil.

“Det er vores kundefokusede one-click-lån bakket op af Smart Data-drevet risikostyring og avancerede infrastruktur, der har gjort det muligt for os at nå hertil. Det er noget, vi er meget stolte af,” siger Viktorija Gorcakovaite.

Danmark er det første springbræt

Med en ambition om at indtage Skandinavien, er Danmark som kickstarter det næste naturlige skridt for startuppet, efter at have overværet det seneste års vækst i forbrugerlån i Skandinavien.

Derudover tiltaler den danske støtte og det stærke fokus, der er på fintech-virksomheder i Danmark, Creamfinance så meget, at det er Danmark, der står først i rækken.

“Creamfinances fremtidsperspektiv er at nå endnu bredere ud og sætte os endnu bedre fast både i og uden for Danmark. Vi vil gøre det at låne penge online nemt og letforståeligt ved at yde assistance, når det er nødvendigt. Vi vil ud på en række betydningsfulde og forskelligartede markeder for at kunne takle kundernes behov og for virkelig at inkorporere Smart Data i beslutningstaging,” siger Viktorija Gorcakovaite.

I Danmark bliver den daglige leder Morten King-Grubert.

1 kommentar

  • Hej,
    Mit navn er Linda Grille, Tak til Afuwa Arnold fra Carl Mosley Lånfirma for at give mig et lån på $ 200,000.00 Dollars Jeg fik et lån til 2% rentesats for at betale mine regninger, afregne alle mine gældskrav og starte mit firma. Undgå at blive scammed af falske långivere. Carlmosleyloanfirm@yahoo.com er legitim kontakt dem i dag for dine lån på Carlmosleyloanfirm@yahoo.com

    Med venlig hilsen.
    Linda Grille

Skriv et svar