I en nær fremtid: Robotter vil overtage vores jobs lige fra journalistik til lægefaget

Trailerpark I/O

Torsdag afsløres de syv workshops, hvor gæster til årets Trailerpark I/O skal hjælpe eksperter med at finde løsninger på forskellige udfordringer. En af disse er vores nære fremtid, hvor robotter ikke kun erstatter manuelle jobs.

Selvkørende biler. Pakkerobotter. Scanningsværktøjer, skakcomputere og bløde robotsæler på plejehjem. Robotterne har allerede gjort sit indtog i vores hverdag, og ofte tænker man slet ikke over, hvor meget der efterhånden er automatiseret. Men det er ikke længere kun tungt, manuelt arbejde, hvor robotter afløser menneskehænder. I en nær fremtid vil de også overtage mere kreative erhverv som journalistik og kunst.

Det er blandt andet noget af det endagskonferencen Trailerpark I/O sætter fokus på den 29. juli.

Allerede i dag bliver chauffører erstattet af selvkørende biler, og advokater kan risikere at miste jobbet til supercomputeren Ross, når arkivet skal gennemgås for afgørelser tidligere truffet i lignende sager. Læger må se sig slået af robotter, når det kommer til at inspicere hver en kvadratcentimeter af CAT-scanninger for kræftceller og journalister kan ikke altid levere et bedre sportsreferat end de computergenerede artikler robotter har produceret i USA.

Trailerpark Festival afholdes den 28.-30. juli
på Enghave 80 vej i København.

I en nær fremtid må vi altså se store dele af vores arbejdsmarked blive delvist erstattet af robotter og computere, siger bagmændende bag Trailerpark I/O.

”Teknologi er vigtigt at fokusere på, da den har sneget sig ind i alle afkroge af vores liv, direkte eller indirekte. Teknologien åbner op for en masse muligheder, men der er også nogle konsekvenser ved udviklingen, som vi ikke tænker over. Vi søger derfor at rejse nogle af de vigtige spørgsmål omkring etik, privatliv og jobsikkerhed, som er spørgsmål vi som mennesker bliver nødt til at forholde os til med teknologiens eksploderende udvikling, men samtidig gøre det på en legende og sjov måde,” siger Kaave Pour, medstifter af Trailerpark I/O i en pressemeddelelse.

Robotworkshoppen er facilliteret af Brain Gain Group, og har focus på kunstig kreativitet journalistik, men på konferencen kan man også stifte bekendtskab med overvågning, dataindsamling og virtual reality.

Det er andet år i træk at Trailerpark I/O bliver afholdt som en endagsbegivenhed under Trailerpark Festival. Festivalen sætter fokus på krydsfeltet mellem teknologi, design og kunst. Du kan se hele programmet og alle 7 workshops på Trailerparks hjemmeside.

Skrevet af

Læs også

Top