Arkiver

NyhederSoftwareUdlandUngt Tech

Snapchat lancerer nyt tech-magasin

Snapchat, Real life

Den populære app lancerer i slutningen af juni et tech-magsin, som skal udkomme én gang dagligt – men ikke i appen.

Forgængelige billeder, snapshots af dine venner – eller kendtes hverdag – eller nyhedsbidder fra de store medier. Det er, hvad Snapchat på kort tid er blevet populært på, men nu udvider appen, skriver The Verge.

I slutningen af juni lancerer Snapchat nemlig magasinet Real Life, der skal kredse om teknologi. Men det bliver ikke en nyhedsside eller et sted for guide og anmeldelser. Én gang dagligt vil magasinet publicere et essay, en debat eller en fortælling om vores liv, og hvordan det bliver påvirket af alle vores apparater, skriver Snapschats Nathan Jurgenson, som bliver chefredaktør på Reallifemag.com.

Snapchat vil udvide tech-horisonten

Real Life er inspireret af, hvad Nathan Jurgenson kalder digital dualisme – en sort/hvid opdeling af modsætninger som krop og sind eller online og offline. Han mener nemlig ikke, at verden er så sort/hvid, men at vores sociale eksistens er bygget på både virtuelle oplevelser og fysiske oplevelser; på information og materie.

Læs også: Snapchat-founder forklarer, hvordan vi bruger billeder til at tale

Navnet er derfor på ingen måde ironisk, skriver Nathan Jurgenson på Real Life. Det er derimod et spil på 80’ernes REALLIFE Magazine, skrevet af kunstnere for kunstnere, men ikke kun for insiderne. Real Life skal på samme måde skrives af skribenter, der lever med tech og tænker over deres brug og påvirkning af apparaterne i hverdagen uden dog at være forbeholdt tech-eliten.

Målet er, at udvide forståelsen for internettet og tech, hverken som noget godt eller skidt, men som noget komplekst.

Magasinet udkommer første gang den 27. juni.

Skriv et svar