Kan København blive Nordens fintech-hovedstad?

København

På torsdag sættes scenen til debat om den danske fintech industri. En række inspirerende iværksættere fra det danske startup miljø vil danne panelet.

I sidste uge annoncerede vi et panel af 4 skarpe foundere af fintech startups til årets første Tech Hotdog. I dag kan vi offentliggøre nye navne, der tæller en paneldeltager, en ordstyrer og en hovedtaler.

Som hovedtaler er det lykkedes at rekruttere Bent Dalager fra konsulent- og teknologivirksomheden Accenture. Han har i dag mere end 20 års erfaring med finansiel rådgivning og leder i dag Accentures finansielle rådgivningsydelser i Norden. Derudover leder han virksomhedens FutureTech gruppe, der har deres fokus rettet mod fintech industrien samt den nyeste teknologi såsom Robotics, kunstig intelligens og Blockchain.

Den femte paneldeltager bliver Simon Ousager fra Paradigm Consult, der blandt andet holder kurser og foredrag i virksomheder om den digitale valuta bitcon. Ordstyren bliver Kim Vindberg-Larsen fra klyngeorganisationen for virksomheder og startups inden for fintech CFIR.

Det har længe været forbundet med stor besværlighed for startups at gøre indtog i den finansielle industri. Siden finanskrisen har den finansielle sektor været beskyttet af regulativer og lovgivning, men på det seneste er det lykkedes flere og flere startups at bryde igennem og har se dagens lys. Kim Vindberg-Larsen tilskriver fusionen fintech en stor del af æren for det:

“I gamle dage opererede sektoren med Finans og IT i to siloer, men det sammensmeltningen i det nye begreb ’fintech’ har det manifisteret som en ny fællesretning. I brydningszonen mellem Finans og IT nye og etablerede spillere er der nu sat fokus på fintech som en mulig vækstmotor for digitale løsninger. Danmark har altid været med forrest på bølgen her og vi mærker, at der er mange initiativer i gang i sektoren, der understøtter denne udvikling.”

Læs også

Top