Lauritz.com går på børsen onsdag

Lauritz.com, børsnotering, børsen

Der gik lidt længere end forventet, men nu ser det endelig ud til, at Lauritz.com går på børsen.

I en pressemeddelelse skriver selskabet, at de med to ugers forsinkelse vil komme på børsen i Sverige klokken ni onsdag formiddag, skriver Finans.dk.

Lauritz.com udskød sine planer kort før den planlagte åbning 9. juni, da det ikke var muligt at tiltrække nok institutionelle investorer.

Nu hedder det derimod: »Børsnoteringen har skabt stærk interessee fra både institutionelle og private investorer i både Sverige og Danmark,« i en pressemeddelelsen.

Onsdag bliver 40 procent af aktierne sat til salg på den svenske børs, Nasdaq First North Premium. Det svarer til en værdi på knap 200 millioner kroner, skriver Finans.dk. Selskabet bliver altså hele 486 millioner kroner værd.

Udbudsprisen på aktien bliver som ventet knap 12 danske kroner.

I vælten for retssag

Det er ikke mange dage siden, at Lauritz.com var i vælten i medierne, da selskabet har trukket startuppen Everclassic i retten. Lauritz.com mener, at Everclassic ikke har ret til at bruge den data, startuppet indsamler – en del af denne fra Lauritz.coms auktioner.

Læs også: David mod Goliat: Startup lader sig ikke skræmme af Lauritz.com

Dommen i sagen skulle gerne falde i løbet af denne uge.

Lauritz.com-navnet blev skabt i 1999, da Lauritz Christensen Auktioner gik over til internetauktioner. Det er nu et af Skandinaviens førende kvalitetesauktioner på nettet, og omsætningen er steget fra 20 millioner kroner i 1999 til 1.084 milliarder kroner i 2015.

Selskabet har 26 auktionshuse fordelt i fem lande; Danmark, Svergie, Norge, Belgien og Tyskland.

Everclassic kom på tværs af auktionshuset med deres tjeneste “Hvad er det værd”. Tjenesten giver nemlig mulighed for at søge på specifikke møbler, som man så får genererert en oversigt, der viser, hvilke hammerslag, de er gået ved på de forskellige auktionshuse. Det er denne tjeneste, som Lauritz.com mener, overtræder loven om ophavsret.

Skrevet af

Læs også

Top