De 140 mest interessante startups i København, som du skal følge

Idinvest

En kortlægning af de 140+ mest spændende tech-startups er resultatet af Idinvests ønske om at bedre kunne identificere og kvalificere lokale startups i København. Ideen bliver snart udvidet til flere byer.

En pulserende, spirende startup-hub. Sådan beskriver Guillaume Durao København. En by, han forelskede sig i, og som han, som del af Idinvest Partners, har investeret over ti millioner dollar i. Alene i første kvartal af 2016.

Idinvest er en af de mere aktive venture selskaber i Danmark, og nu har Guillaume sammen med sin kollega Jonathan Userovici lavet en kortlægning af de københavnske tech-startups for at få en mere detaljeret tilgang til økosystemet og bedre kunne identificere og kvalificere de lokale startups.

For som han skriver på sin blog, så var deres første investeringer ret opportunistiske, og med kortlægningen vil de blive mere skarpe på miljøet.

Kortlægning, startups, Idinvest

Idinvents grafik lavet ud fra deres kortlægning af tech-startup-miljøet i København

Kortlægningen giver et overblik over de forskellige typer tech-stratups. For eksempel er 42,9 procent af tech-startups i København software-virksomheder, og bare fem procent er hardware. Cirka 90 procent af alle startups har mindre end 50 ansatte, og de tre startups med den største funding på listen er Tradeshift, Trustpilot og Siteimprove. Du kan læse meget mere på Jonathans blogindlæg på Medium.

Da Idinvest for et års tid siden landede i Danmark, var de relativt ukendte her. Men siden har de investeret i virksomheder som Peakon og Planday, og de har skabt kontakt til flere investorer, som har set sig lune på danske startups.

De er et smukt eksempel på en aktiv VC ifølge Christoffer Malling, head of #CPHFTW, som da også har hjulpet Idinvest med at kortlægge de mange startups.

Kortlægningen findes både en grafik, og som en open source excel-fil, som bliver opdateret løbende. Heri kan man finde flere detaljer som virksomhedens navn, en beskrivelse af deres aktivitet, hjemmeside, det år de blev etableret, hvor de har hovedsæde, deres totalt funding, og hvor mange medarbejdere der er.

Senere forestiller Idinvest sig, at de vil udvide kortlægningen til Aarhus og Malmö – noget de håber at få lavet over de kommende måneder.

 

 

Skrevet af

Læs også

Top