Billedreportage: Robotkamp på Roskilde Festivalen

Skabertrangen og kreativiteten fik frit løb i Maker-området ved Bycenter Øst på årets Roskilde Festival, da der tirsdag aften var robotkamp for fjollede robotter.

Det store arsenal af limpistoler og loddekolber blev taget i brug, da festivalgæsterne tirsdag var inviteret til at bygge dumme robotter i Maker-området på årets Roskilde Festival. Kulminationen var en turnering for robotterne tirsdag aften, hvor vinderen var den robot, der kunne skubbe sin modstander ned af en platform.

”Vi forsøger at promoverer Maker-miljøet og give håndværkerfaget en revitalisering, ved at give folk en oplevelse af, hvor meget de kan bygge selv,” forklarer Louise von Müllen, direktør i foreningen MAKER, der har stået for maker-området på festivalen siden 2013.

Byg din egen solcelleoplader

Området har åbent alle dage, hvor gæsterne blandt andet kan bygge sin egen festivalhøjttaler, en solcelleoplader eller få trykt en t-shirt.

”Vi oplever at folk bliver hængende hos os vildt længe, og vi har også mange, der kommer igen år efter år,” siger Louise von Müllen.

Hun ser tilstedeværelsen på festivalen som et led i at skabe et Maker-økosystem i Danmark.

”På festivalen appelerer vi bredt, så alle kan snuse til maker-miljøet. Hvis de bliver bidt af det, understøtter vi iværksætteri i maker-faget på værkstedet UnderBroen i København hele året rundt,” siger Louise von Müllen.

Se billederne af de dårlige robotter og turneringen her:

Trendsonline på Roskilde - af Sebastian Kjær-21

Trendsonline på Roskilde - af Sebastian Kjær-22

Trendsonline på Roskilde - af Sebastian Kjær-24

Trendsonline på Roskilde - af Sebastian Kjær-20

Trendsonline på Roskilde - af Sebastian Kjær-12

unspecified

unspecified-1

unspecified-2

unspecified-3

unspecified-4

Maker har desuden en iværksætterizone på deres Copenhagen Maker festival den 22-25. september, hvor forskellige startups kommer og viser deres produkter frem – i en form, hvor festivaldeltagerne kan prøve dem af.

Læs også

Top