TechBubbles: Hvilket startup skal fejres med bobler?

TechBubbles

I samarbejde med Vivino uddeler vi bobler til et succesfuldt startup. Vi vil nemlig gerne hylde de startups, der har gjort et fantastisk stykke arbejde, og du kan være med til at vælge vinderen.

Kølige, perlende bobler er lige til at blive glad i låget af. Og det er netop, hvad vi håber én af denne omgang TechBubbles’ nominerede bliver.

Kriteriet er succes. Det kan være en investering, et super regnskab, et opkøb eller en skarp ansættelse. Vi har udvalgt en række startups, som på den ene eller anden måde har gjort sit bemærket, og nu kan du være med til at bestemme, hvem der skal have en flaske bobler fra Vivino. Afstemningen finder du længere nede i artiklen.

De nominerede er:

OrderYoyo

OrderYoyo har taget kampen op mod Just Eat. Med Thor AngeloThomas Paulsen og Hakan Yagci i førersædet modtog virksomheden 18,5 millioner kroner i en investeringsrunde. Investeringen betød også, erfarne kræfter som Preben Damgaard, Jesper Johansen og Managing Partner i SEED Capital, Ulla Brockenhuus-Schack, indtrådte i bestyrelsen. 

Læs også: Just Eat-konkurrent rejser millioner i ny investeringsrunde

Miinto

Miinto er Danmarks – og Skandinaviens – største online markedsplads med tusindvis af brands og mere end 238.000 varer. De leverede det bedste resultat i fire år. Det gode årsregnskab betød også en ekstra investering fra den nuværende investor, RTL, som sendte 31 millioner mere ind i virksomheden.

Læs også: Skandinaviens største online markedsplads leverer det bedste årsregnskab i fire år

Famly

Famly er tidligere blevet hædret med investeringer i millionklassen, og de sikrede sig igen en tocifret millioninvestering. Støtten kom fra en række investorer heriblandt en af Danmarks rigeste familier, Peter og Susanne Gjørup, som sidste år solgte Top-Toy, der blandt andet tæller Fætter BR-kæden og Toys’R’Us. Platformen, et socialt netværk for børnehaver, planlægger nu at investere mere i produktet og løbe fra konkurrenterne med hjælp fra både pengene og de nye medejeres erfaring.

Læs også: Børnehavernes svar på Facebook lander tocifret millioninvestering

Capdesk

Serieiværksætteren, Ivan Sandqvist, sendte en millioninvestering Capdesks vej, og Capdesk kvalificerede sig som det eneste startup fra Skandinavien til finalen i World Cup Tech Challenge i Silicon Valley. Her var de blandt tre nøje udvalgte Iværksætterpiloter, som Innovationsfonden sendte afsted til en uges SCALEit camp.

Læs også: Dansk tech startup i finalen i anerkendt konkurrence i Silicon Valley

Tradeshift

Kommunikationsplatformen Tradeshift har været ude i en ny investeringsrunde og indhentet 75 millioner dollars fra en række investorer, som blandt andet tæller en række prominente banker som HSBC og American Express. Det skal styrke startuppet i den globale konkurrence.

Læs også: Tradeshift får 75 millioner dollars i ny investeringsrunde 

Stem på din favorit herunder:

Du kan stemme frem til 6. juni, hvorefter vi finder vinderen og overrækker champagnen.

Skrevet af

Læs også

Top