Global tendens: Acceleratorer spiller stor rolle for tech-startups

Accelerator

En rapport har taget temperaturen på den globale accelerator-industri. Acceleratorer spiller stadig en stor rolle for tech-startups, og Europa er regionen med flest acceleratorprogrammer.

191.999.757 amerikanske dollars. Eller 1.282.682.408 danske kroner i dagens kurs. Så mange penge er der på verdensplan blevet investeret i startups i 2015. Pengene er fordelt på mere end 8.800 startups i fem spirende regioner; USA og Canada, Sydamerika, Europa, Mellemøsten og Asien og Oceanien. Det viser rapporten Global Accelerator Report 2015.

Untitled2-e1467209750268-1

Blandt regionerne bliver der i Europa udviklet flest nye acceleratorprogrammer årligt. Fra nul nye acceleratorer i år 2000 til 26 nye i 2015 har regionen endnu ikke nået toppen, ligesom Mellemøsten endnu er på vej op. Men selvom Europa har den største udvikling i antallet af acceleratorer, er det USA og Canada, der investerer mest. Over dobbelt så meget som Europa, skød regionen i startups i 2015 – over 90 millioner dollar mod 41 millioner dollar i Europa.

Untitled1-e1467209608796

”Der er gode, og der er dårlige acceleratorer i alle dele af verden – i USA og alle andre steder. Spørgsmålet er, om de kan hjælpe virksomheder med at accelerere i et stort marked, og om de kan skabe betydningsfulde og transformative virksomheder. Indtil videre er det kun virkelig sket med virksomheder, der kommer fra de tre øverste acceleratorer i Silicon Valley. Det kan dog ændre sig over tid; Indien, Kina, Brasilien og Rusland er alle muligheder,” siger Thomas Korte, stifter af AngelPad i rapporten.

Unik for Mellemøsten er antallet af non-profit acceleratorer. Som eneste region er halvdelen af acceleratorerne non-profit, hvor det for de andre fire regioner ligger mellem 24 og 35 procent.

Untitled3-e1467209822273

Non-profit acceleratorer er kendetegnet ved, at de generelt fokuserer på brancher med velfærd for øje som eksempelvis Health Tech og EdTech eller på brancher, der skaber nye muligheder for minoriteter.

En anden interessant observation er, at mange acceleratorprogrammer har gennemført eller planlægger at gennemføre, alternative indtægtsstrategier. 91 procent af verdens acceleratorer er nemlig på kort sigt afhængige af disse indtægtskilder, som tæller opkrævning af gebyrer, sponsorater, partnerskaber, afholdelse af begivenheder og lignende.

Untitled4-e1467209886556

Untitled5-e1467210243218

Det er stadig sjældent, at startups fusionerer, bliver opkøbt eller bliver børsintroduceret på globalt plan. Mellem 1. januar 2015 og 31. december 2015 var det kun 33 i Europa, 24 i Sydamerika, 34 i Asien og Oceanien og fem i Mellemøsten, hvorimod USA og Canada lå på 193. Ifølge Gust og Fundacity, som har udviklet rapporten, kan det lave antal exits være grunden til, at mange acceleratorer forsøger at udbygge deres forretningsmodeller.

Untitled6-e1467210295719

Men selvom USA og Canada har lavet de fleste og største investeringer, er de bedste acceleratorprogrammer spredt ud over hele verden. På listen over de største seed-acceleratorer er blandt andet end dansk accelerator.

I 2015 investerede amerikanske 500 Startup mere end 18 millioner dollars efterfulgt af Techstars US 17 millioner dollars. På tredjepladsen er internationale Plug and Play med otte millioner dollar, og på fjerdepladsen ligger chilenske Star-Up Chile med lidt over syv millioner dollars. På ottendepladsen ligger danske Accelerace med 4.700.000 dollars i investeringer.

Untitled7-e1467210348554

Ifølge rapporten er de mest interessante markeder inden for tech i 2016 IoT, Big Data analyse, SaaS (Software as a Service) Fintech og apps. 74 procent af acceleratorerne har vist interesse for at investere i IoT inden for de næste 12 måneder. 65 procent har vist interesse for Big Data analyse og SaaS, 64 procent for Fintech og 63 procent for apps.

Untitled8-e1467210761395

Acceleratorer er inden for de sidste ti år blevet en stor del af startupmiljøet. Industrien er i konstant udvikling og er ifølge Gust og Fundacity blevet en form for overgangsrite for entreprenører over hele kloden.

”Acceleratorer er en velfunderet måde for startups at generere vækst hurtigt og lære af eksperter, finde mentorer og få et stærkt netværk. Acceleratorer kan forsyne startups med ressourcer, der kan hjælpe med at reducere omkostningerne og give den nødvendige kapital for at få deres virksomhed ud af starthullerne og nå deres milepæle. De er blevet den nye business school,” siger Natty Zola fra TechStars til Gust og Fundacity.

Alle grafikker er fra Global Accelerator Report 2015, hvor du kan se de originale med uddybninger og mulighed for at interagere.

Skrevet af

Læs også

Top