Skype-milliardærer og Just-Eat i nyt samarbejde: Få din pizza bragt med robotbud

Just Eat, Takeaway.com

Selvkørende robotter skal revolutionere fragt og levering og skære prisen kraftigt ned. Blandt andet skal robotterne levere takeaway fra Just-Eat.

I stedet for med et bud i blød skjorte og kasket vil mange europæere snart modtage deres takeaway med robot. Det er nemlig robotvirksomheden Starship Technologies, der vil sende selvkørende robotter på gaden i flere europæiske byer i samarbejde med en række partnere. Heriblandt Just-Eat skriver virksomheden på deres hjemmeside.

Starship Technologies er stiftet af danske Janus Friis og Ahti Heinla, der begge var med til at grundlægge Skype. De har nu udviklet små eldrevne robotter, som skal levere varer inden for en halv time i en radius på to-tre kilometer.

“Dette er endnu et eksempel på, hvordan vi er med til at skubbe til teknologiske grænser for at give vores kunder og partnere større fleksibilitet og flere valgmuligheder. Vi har altid været forpligtet til at tilbyde vores kunder nye måder at bestille og betale for deres mad, og nu er vi lige i hjertet af en ny måde at levere fødevarer på, som er ligeså spændende for os, som det vil være for dem, der møder en robot på deres dørtrin,” siger Fernando Fanton, CPO i Just-Eat i pressemeddelelsen.

Nul omkostninger, nul ventetid og nul miljømæssig påvirkning

Udviklingen skal revolutionere måden, varer bliver fragtet og leveret på, og skære prisen kraftigt ned, så lokale leverancer bliver tæt på gratis. Stifterne af Starship Technologies går efter de tre nuller; nul omkostninger, nul ventetid og nul miljømæssig påvirkning.

”E-handel er i stadig vækst og forbrugere forventer at få flere bekvemmelige leverings-løsninger – men det koster. De sidste kilometer udgør ofte størstedelen af de samlede omkostninger ved levering. Vores robotter er bevidst designet med de teknologier, der har gjort prisen for mobiltelefoner og tablets overkommelig – teknologien er egnet til formålet, og besparelserne kan gives videre til kunderne,” forklarede Ahti Heinla tidligere i en pressemeddelelse.

Robotterne vil kunne bære, hvad der svarer til to fyldte bæreposer, og kunden kan hele tiden følge robotten real time via en app.

Robotbudene bliver testet i London, Düsseldorf og Bern, og efter planen skal de rulle ud i flere europæiske og amerikanske byer. Allerede næste år kan også Danmark få besøg af robotbudene.

 

Skrevet af

Læs også

en kommentar;

  1. ellenliss@yahoo.dk'ellen Santos said:

    medie stunt, var det ikke også Justeat der kom med drone levering? men ok Trendsonline og Ekstrabladet sluger det…

Top