Hillary Clinton vil ”gamificere” sin valgkamp

clinton1 (2

Hillary Clinton-kampagnen har netop lanceret appen “Hillary 2016”. Appen er designet til at få Clintons støtter op af stolen og frivilligt bidrage til kampagnen og i sidste ende til stemmeurnen.

Den amerikanske præsidentvalgkamp er i gang, og begge sider benytter mudderkastning i forsøget på at tilsmudse modstanderen. Samtidig har en række afsløringer skabt uro internt i det demokratiske parti.

På trods af den seneste uro bevæger Hillary Clintons kampagnen sig hastigt fremad. Det seneste tiltag er lanceringen af appen ”Hillary 2016”, der henter inspiration fra andre sociale spil. Det skriver Mashable.

Gamificering

Hver bruger får tildelt et kampagne-hovedkvarter og kan så løse forskellige udfordringer, som giver spilleren point i form af stjerner. Stjernerne kan senere bruges på virtuelle ting til kampagnekontoret eller ægte ting – herunder en Hillary Clinton autograf.

Appen tilsætter altså spilelementer til appens virtuelle valgkamp. Håbet er, at appen kan få flere af Clintons støtter op af stolen og frivilligt bidrage til kampagnen ved at løse udfordringer som at dele videoer gennem Facebook.

Ikke en sikker vinder

Det er selvfølgelig ikke Clinton selv, der står bag det nye tiltag. Som mediet Recode skriver, er appen bygget af erfarne folk fra Dreamworks Animation, og inspirationen til spillet kommer fra spilkoncepter som Farmville og andre sociale spil.

Det er dog langt fra ensbetydende med succes. Der er, ifølge Techcrunch, en række ting, som er afgørende for, om appen vil opfylde sit mål om at få flere op af stolen – og i sidste ende til stemmeurnen. Her kan der være manglende sammenhæng mellem problem og belønning. For eksempel, hvis afstand til valgstedet, lange arbejdsdage og opmærksomhedskrævende børn er grunden til, at vælgere ikke tager affære, hvorfor skulle virtuelle præmier kunne ændre på det?

Skrevet af

Læs også

Top