Kinesisk konsortium køber online spil for 29 milliarder kroner

Ceasars Interactive Entertainment

En af Kinas største spilvirksomheder har indgået en aftale om at købe Ceasars Interactive Entertainment Incs online spilleforretning for 4,4 milliarder dollars kontant. Ceasars primære driftsenhed, CEOC, er imidlertid involveret i en 18 milliarder dollars stor konkurssag.

Der er penge i de små mobilspil, som man ser reklamer for på både tv og in-game. Og kinesiske virksomheder er vilde efter netop online spil i tiden. I juni opkøbte Kinas største spilvirksomhed, Tencent Holding Ltc., aktiemajoriteten i Supercell, som blandt andet udgiver Clash of Clans, for 8, 6 milliarder dollars. Nu vil en anden af de kinesiske spilgiganter udvide med et milliardopkøb.

Det kinesiske konsortium, som blandt andet omfatter Shanghai Giant Network Technology Co Ltd. og Alibaba Group Holding Ltd, har købt Ceasars Interactive Entertainment Incs online spilleforreting, Playtika, for 4,4 milliarder dollars kontant svarende til 29 milliarder kroner, skriver Reuters.

Opkøbet skal hjælpe fusioner og konkursbo

Opkøbet kommer efter en længere forhandlingsperiode, og salget kommer som en velsignelse for Ceasars Acquisition Co, CAC, og Ceasars Entertainment Corp CRZ.O., som ejer Ceasars Interactive Entertainment. De to søsterselskaber er nemlig ude efter kontanter til en kompleks fusion.

Ceasars primære driftsenhed, Ceasars Entertainment Operating Co Inc, CEOC, er i øjeblikket involveret i en konkurssag på 18 milliarder dollars. Fusionen mellem ejerne af Ceasars Interactive Entertainment er sammenflettet med denne konkurs, da CEOCs omstruktureringsplan afhænger af milliarder af dollars i kontanter og egenkapital fra moderselskabet, skriver Reuters.

Giant Network Technology Co Ltd. som nu overtager Playtika har tæt ved 50 millioner aktive brugere om måneden, og selskabet er vurderet til mere end 12 milliarder dollars.

Ceasars Interactive Entertainment afstår Playtika-delen

Opkøbet omfatter den online spilleforretning, Playtika, men de spil i Ceasars Interactive Entertainments porteføjle, der involverer rigtige penge, er ikke en del af salget. Provenuet fra salget af den online spilleforretning skal hjælpe konkursboet og få afbetalt gæld. Salget forventes at gå igennem i tredje eller fjerde kvartal af 2016, skriver VentureBeat.

Playtika fortsætter som selvstændig enhed i hovedkvarteret i Israel. Playtika er en af de få velhavende firmaer tilbage inden for sociale kasiono sites, et svært område for startups, og har mere end seks millioner daglige brugere i 190 lande. Playtika er den største virksomhed inden for online spil med en dobbelt så stor markedsandel som sin nærmeste konkurrent, skriver VentureBeat.

Skrevet af

Læs også

Top