Dansk startup får investering fra amerikansk unicorn

codeable.io

Det danske startup, Codeable.io kunne i løbet af juli annoncere både et tilbagekøb af egne aktier, men så sandelig også et fremtidigt investeringssamarbejde med Automattic, selskabet, der står bag både WordPress.com og WooCommerce.

Selvom det 11 år gamle Automattic måske ikke vækker så meget genklang herhjemme i Danmark, så er det et massivt it-foretagende i Silicon Valley og er for nyligt blevet vurderet til at være over tre milliarder værd. Stifteren, Matt Mullenweg kan sporte en succeshistorie, der sniger sig op på siden af Mark Zuckerbergs. Han lancerede nemlig WordPress som 19-årig, en opensource software til hjemmesider, som benyttes af omkring 17 procent af alle hjemmesider, inklusive Trendsonline.

Codeable.io er en slags WordPress servicemarkedsplads, der forbinder hjemmesideejere med WordPress-eksperter med henblik på i fællesskab at løse mindre problemer på deres WordPress-hjemmesider. Disse omfatter theme tweaking og udvikling, plugin-modifikationer, installation, migration (flytning af WordPress hjemmeside til en anden server) og så videre.

Tæt samarbejde med WooCommerce

Og deres koncept er tydeligvis faldet i god jord hos WordPress’ moderskib, Automattic. De har ikke kun lukket en investeringsaftale, men Codable.io kommer også til at indgå i et partnerskab med WooCommerce, Automattics eget plugin til at kreere webshops via WordPress. Partnerskabet skal gøre det nemmere for WordPress-brugere at opnå kontakt til WordPress-hajer rundt om i verden.

Læs også: Codeable forbinder hjemmesideejere med WordPress-eksperter

“Vi ønsker at give webstedsejere så mange muligheder som muligt for at få nogle fantastiske WordPress eller WooCommerce sites, og vi tror, at det at støtte og samarbejde med markedspladser såsom Codeable er et skridt i den rigtige retning,” siger Catherine Stewart, direktør for forretningsudvikling hos Automattic.

Medstifter Per Esbensen er lykkelig for det fremtidige samarbejde.

“Jeg kunne ikke være lykkeligere for at få et fantastisk brantrd som Automattic som vores partner. De sidste par måneder har været  præget af en masse hårdt og givende arbejde, og nu hvor det er overstået, vil vi igen flytte vores fokus til det, vi har altid stræbt efter på Codeable: nemlig kvalitet. En masse dårlige online-outsourcing-tjenester har gennem årene givet branchen et dårligt ry på grund af lav kvalitet, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at vende det ry til sin tidligere storhed,” fortæller han i en pressemeddelelse.

Læs også

Top