Infografik: Fra 0-600 kontakter med ChurchDesk

email marketing

Danske kirker er blevet digitale med startuppet ChurchDesk. Mange kirker finder det svært at indsamle kontaktdata, men kommer man tidligt i gang med email marketing, er der lys forude. Både for kirker og startups.

Kirkernes kommunikationplatform, ChurchDesk har allerede hjulpet mere end 1000 danske kirker med digitaliseringen. ChurchDesk er en fælles platform, der samler intranet, hjemmeside, nyhedsbreve, og hvad kirken ellers har brug for. Og Haderslev Sogn, som ChurchDesk har hjulpet, havde brug for flere kontakter.

Læs også: ChurchDesk får internationalt boost af ny CMO

Sognet gik med ChurchDesk fra 0 til 600 kontakter, og de har nu lavet en infografik for at hjælpe andre med at indsamle data og kontaktinformationer fra medlemmer. Noget som CMO i ChurchDesk, Troels Bødker Feodor Nielsen mener, mange startups også kunne have glæde af.

“Rådene (i inforgrafikken red.) gælder generelt. I min optik bør langt de fleste startups bruge email marketing, medmindre de har en helt særlig forretningsmodel, hvor det ikke giver mening. Det er mange startups nok allerede klar over, og vi er nødt til at starte lidt mere fra bunden med vores målgruppe – kirker. Men segmenteringen, relevansen og kvaliteten af indholdet kan alle nok lære af,” siger han.

Læs også: Danske ChurchDesk rejser 13 millioner kroner

Hans råd til startups generelt er, at komme i gang med inbound marketing så tidligt som muligt.

“Man kan holde det helt basic, men se at komme i gang med at indsamle emails. En god måde at komme skridtet videre som startup fra den helt almindelige ’sign up for our newsletter’-formular er at få lavet en rigtig god ebook, guide eller lignende – selvfølgelig fokuseret på deres eget fagområde. Det skal ikke handle om dem selv og deres løsning, men i stedet dele al deres viden om området. Brug eventuelt en copywriter, hvis man ikke selv får det gjort. Læg det på websitet og promover på social media med videre. Så er man i gang,” siger han.

Hvordan Haderslev Domsogn gik fra 0 til 600 kontakter med ChurchDesk

 

Skrevet af

Læs også

Top