Arkiver

GuideIværksætterlivNyheder

Undgå disse fejl, når du netværker

Netværk

At netværke er en disciplin i sig selv. Men det er en disciplin, du som selvstændig og iværksætter bliver nødt til at mestre. Susie Lynge, partner i Netværks Akademiet guider gennem tre artikler dig til at blive en bedre netværker. Dette er den tredje i serien.

Gennem tiden har Susie Lynge mødt mange, som har været enormt gode til at få det bedste ud af sit netværk. Og mange, som har netværket helt forkert. Behandler man ikke sit netværk ordentligt, kan du være ret sikker på, at de stopper med at hjælpe og anbefale dig.

Læs også: Kortlæg dine superkontakter og styrk dit netværk

Derfor har Susie Lynge lavet en række råd, så du kan undgå at lave de samme fodfejl, andre har lavet før dig:

  • Undgå at netværke med spredehagl. Hvis du deltager i alt muligt mærkeligt, så tænker du, at der snart må ske noget. Men det kan hurtigt vise sig at være spildt tid. Brug i stedet din tid mere strategisk og deltag i færre mere specifikke begivenheder, hvor du har et klart formål for øje.
  • En af de største fejl, iværksættere ofte laver, er, at de udelukkende taler om sig selv og deres egen forretning. Det er vigtigt, at være oprigtigt interesseret og nysgerrig i de andres forretningerne, og er man det, spørger man også ind til dem.
  • Man skal være interesseret, før man gør sig interessant.
  • Husk, at netværk ikke kun foregår i grupper. Det gælder også ens løse tilknytningsfordhold.
  • Mange melder sig ind i erhvervsnetværk og lignende, og så venter de. Venter på, at der byder sig nogen til. Men det får man ikke noget ud af, og det gør netværket tungt, hvis folk bare sidder og fylder. Så byd aktivt ind; det er dét, der gør forskellen.
  • Man skal ikke netværke på bagkant. Du kan ikke forvente en masse, før du giver mere af dig selv. Jo mere du deler ud af, hvor du kan bidrage, jo mere hjælpsom du er, jo nemmere er det at trække på andre menneskers hjælp.
  • Vær tydelig i din taknemmelighed. Man kan ikke bare tage uden at give, og sender man ikke en gang en mail eller en anden form for tak, så kan man godt regne med at forbindelsen bliver afbrudt. Søg en balance mellem at give og tage.
  • Vær konkret i dine kaffeaftaler. Hvis du byder på en kop kaffe, så skriv, hvad du søger. Vær gennemsigtig i, om du har brug for hjælp, og om du kan bidrage med noget til deres liv.
  • Når du er ude og netværke, så sæt dig nogle forretningsmæssige mål, som er andet og mere end bare at ville have flere kunder. Hvad interesserer dig, hvilken forskel gør du, og hvad brænder du for? Det er vigtigt, folk kan mærke din passion
  • Der findes alt for mange, som ikke tør spørge deres mere perfiere netværk om hjælp. Undersøgelser viser, at netop her ligger ny viden, nye muligheder og nye kontakter, der ikke findes i ens mere nære netværk. Det er meget vigtigt, som iværksætter både at bruge det nære og mere perfirere netværk.

Læs også: Netværk efter din personlighedstype

Skriv et svar