Fokus plus automatisering er lig med vækst – stor vækst

Automatisering
Credit: Consignor

Han sælger garn online. Gennem automatisering har han fundet nøglen til vækst i salget på webshoppen, som er steget 600 procent på to år, og siden han grundlagde Rito.dk har flere garnwebshops set mod hans setup.

På to år er salget af garn boomet. Og som hans kunder, der nyder at finde den bedste opskrift på tørklæder og strikketrøjer, har Dennis Drejer fundet den bedste opskrift på vækst i hans webshop, Rito.dk.

Læs også: “Teamet er det vigtigste parameter”

På bare to år er salget øget med over 600 procent. Opskriften er automatisering og fokus på marginerne, fortæller Dennis Drejer. For en gennemsnitlig e-handelsordre lyder normalt på mellem 600 og 700 kroner, men når der handles garn, er ordrene ofte noget lavere.

”Det betyder, at vi hos Rito skal løbe dobbelt så hurtigt for at tjene penge. Vi tjener penge på den sidste lille margin. Derfor holder vi øje med alt eksempelvis tid brugt på telefonopkald og mails, plukketid, pakketid. Vi automatiserer alt,” siger Dennis Drejer.

Gå automatisk fra start

Han har aldrig haft fokus på at indhente store investeringer til sit iværksætterprojekt, men har i stedet fokuseret på blandt andet tid og team. Teamet har han tvunget til at være kreative netop ved at have den forretningsmodel, han har, hvor han ikke vil være afhængig af banker og investeringer. Og tiden. Den er knap, og derfor er automatiseringen så vigtig. Dennis Drejer råd er da også, at man skal have styr på automatiseringen fra start, og vælge det rigtige software.

Derfor har Dennis Drejer fået integreret en fuldautomatisk udgave af platformen Consignor i Ritos egne systemer, så de ikke spilder tid på at skulle arbejde i flere systemer. Og det er godt for kunderne, der kan regne med hurtige forsendelser. Et af de vigtigste parametre for Dennis Drejer, da de hurtige leveringstider sikre glade kunder og dermed gratis markedsføring.

Siden Rito startede op i 2014 er mange flere garnwebshops kommet til. I løbet af det seneste år er 47 konkurrenter blevet født med samme setup, som Dennis Drejers. Udover en god vækst i salget har Rito ansat otte fuldtids- og 12 deltidsansatte, og håber på at nå op på 15 fuldtidsmedarbejdere inden 2017.

 

 

Skrevet af

Læs også

Top