Kom med til Fintech Friday og få styr på kapitalen

Fintech Friday
Credit: CFIR

CFIR inviterer endnu engang til Fintech Friday, hvor der er fokus på adgang til kapital med præsentationer af blandt andet Hippocon og exceptionel mulighed for at pitche sin idé til investorpanelet.

Det er svært at bygge bro mellem ideer og penge. Og Danmark har ikke nok entreprenører, der virkelig står ud af mængden, entreprenører, der startede med en passioneret idé i en kælder og siden er vokset til et kæmpe firma, hvor stifterne stadig sidder med ved det lange bord.

Det mener i hvert fald Copenhagen Fintech Innovation and Research, CFIR, som vil sætte fokus på adgangen til kapital med en Fintech Friday.

Pitch din idé til investorpanelet

Fintech Friday er et tilbagevendende arrangement, hvor fintech-startups, investorer og etablerede virksomheder får mulighed for at mødes til præsentationer og debatter – eller bare en uformel drink.

Men på netop denne fredag giver CFIR udvalgte startups mulighed for at pitche deres idéer direkte til investorpanelet. Ud over en præsentation af pitches, byder fredagen på præsentationer fra blandt andet Hippocorn, Comdirect Startup Garage, Proveo og Kim Neel Wyon.

Læs også: Unik hybrid vil finde penge til både startups og grown ups

De vil alle give deres bud på, hvilke muligheder de ser for de danske fintech-virksomheder og tale om, hvilke interesser de som investorer på området har.

Byg bro mellem bekymringerne

For selvom der bliver skudt flere og flere penge i fintech-området, så er en af de største bekymringer hos stifterne ifølge CFIR stadig funding, om man får nok til sin idé eller overhovedet får noget. Og på den anden side af bordet sidder investorerne om bekymrer sig om, hvorvidt ideerne er gode nok.

Tag med og deltag i debatten eller netværk over lidt tapas og drikkevarer. Arrangementet er nemlig gratis, og du kan stadig nå at tilmelde dig til hele herligheden i Finanssektorens Hus her.

Hvis du har en idé, som du ønsker at pitche, er der stadig plads i programmet. Kontakt senior konsulent Kim Vindberg-Larsen, kvl@cfir.dk  for at høre mere. Hvilke virksomheder, der skal pitche til investorerne, bliver offentliggjort den 22. august.

Skrevet af

Læs også

Top