HandsOn Startup Tour: Du kan nå det endnu

HandsOn Startup Tour

Sidste års tour var en succes. HandsOn Startup Tour var omkring otte europæiske byer, hvor 16 iværksættere konkurrerede om en tur til Silicon Valley. I år går turen om Berlin, København, Amsterdam, Barcelona, Paris, Stockholm, Cascais og London, og du kan nå at tilmelde dig endnu. 

En europæisk Tour de Startup, hvor der bliver sat fokus på unge, innovative virksomheder og lokale økosystemer. Det er HandsOn Startup Tour, som igen i år rejser fra by til by over det meste af Europa.

I 2015 var Touren en stor succes. 16 startups blev udvalgt til finalen, hvor otte disruptive entreprenører vandt en tur til Silicon Valley og fik indblik i verdens mest kendte startups hub og det mindset, iværksættere lever med der.

HandsOn kommer til København 6. september

I år er HandsOn-teamet klar til at indtage Berlin, København, Amsterdam, Barcelona, Paris, Stockholm, Cascais og London under ledelse af CEO Rodrigo Barros med Carrefour Group, Partech Ventures og LemonBlood i ryggen.

De vil lede efter de mest lovende og passionerede startupsstiftere, og den 6. september kommer de til København til den danske pitchsession. I hvert land inviterer HandsOn entreprenører, investorer, presse og iværksættere til FireChat, pitch-konkurrence, networking og selvfølgelig annonceringen af rundens vindere – der er nemlig to fra hvert land, der går videre til finalen.

De otte vindere får udover en tur til Silicon Valley chancen for at deltage i et program, hvor de vil møde investorer og nogle af de mest kendte entreprenører i verden. Derudover får de chancen for at præsentere deres virksomhed for Partech Ventures og LemonBlood, som står klar til at investere 1,25 millioner dollars i vinderne.

HandsOn vil hæve den lokale startupscene op i niveau

HandsOn Startup Tour søger at finde de bedste lokale startups i hele Europa og hjælpe dem til at få en fod inden for og komme et skridt foran på den globale iværksætterscene. Touren lader unge, innovative virksomheder pitche deres idé på 90 sekunder efterfulgt af en fem minutter Q&A med dommerne.

I år kommer finalen til at foregå i Paris den 24. november. Men skal du med til den københavnske pitch-sesison skal du tilmelde dig inden den 30. august.

Skrevet af

Læs også

Top