Ny jobplatform vil gøre uopfordrede ansøgninger overflødige

Talentbird

Med en unik algoritme, et kompetent rekrutteringsteam og en lang række samarbejdsvirksomheder vil Talentbird pleje din karriere døgnet rundt.

Det kan være belastende at kigge efter et nyt arbejde. Mange kigger på jobannoncer eller sætter liden til deres netværk. Men hvad end du er arbejdsløs eller blot er på udkig efter nye udfordringer, er det kun hver fjerde job, som i dag besættes gennem jobopslag og personligt netværk. Det betyder at de resterende 75 procent bliver besat ved hjælp af andre kanaler, som eksempelvis uopfordrede ansøgninger og rekruttering gennem Linkedin.

Der eksisterer derfor et stort, skjult jobmarked. Det marked vil danske Talentbird gøre tilgængeligt for alle med sin nye jobplatform. Uopfordrede ansøgninger gøres overflødige med virksomhedens karriereudviklingsværktøj, som på en diskret måde gør kandidater tilgængelige på det skjulte jobmarked.

Relevante kandidater når behovet opstår

Talentbirds værktøj præsenterer virksomheder for relevante kandidater, når behovet for en ny medarbejder opstår. Rekruttering af en ny medarbejder kan ofte være kaotisk og ineffektivt. Mange chefer baserer eksempelvis rekruttering på en høj grad af tilfældighed ved eksempelvis lave et stillingsopslag i deres private feed på Linkedin.

”Talentbird har data til at levere fem knivskarpe og topmotiverede kanditater til at håndtere de udfordringer, chefen står med i sin afdeling,” siger Nilaus Borly, medstifter af Talentbird.

Kanditaterne slipper for at bruge tid på at skrive ansøgninger og upræcise jobopslag. Processen foregår på kandidatens præmisser og sikrer fuld diskretion i forhold til nuværende arbejdsgivere og kollegaer.

Outdatede job-databaser

Som noget nyt vil Talentbird også præsentere en løsning, som skal bekæmpe manglen på opdaterede profiler. Mange databaser har nemlig problemer med, at folk ikke opdaterer deres profiler, når de ikke længere er ledige.

Her har Talentbird netop introduceret featuren Dinner Reward, som er et referral program, der opfordrer eksisterende brugere til at invitere nye. Når den nye bruger har fundet et job, udløses et gavekort til en restaurant, så det nye job kan fejres.

På den måde får Talentbird opdateret brugernes data og kan samtidig analysere på, hvor lang tid det tager en bruger at få sit nye job.

Talentbird er live, og de første brugere har oprettet sig.

Skrevet af

Læs også

Top