Dansk iværksætter sælger for milliarder til USAs hundeejere

Bark og Co

Virksomheden har eksisteret i fem år og regner med at omsætte for over 800 millioner kroner i år. Bark & Co. har fået fat i et marked, der boomer – abonnementsbokse med godbidder og legetøj til hunde.

Verden over bliver der brugt milliarder af kroner på kæledyr. Ikke bare på at købe kræet, men på medicin, foder, legetøj, gadgets, kradsetræer og tøj. Og netop milliarder er, hvad konceptet Bark & Co. tjener på amerikanernes kærlighed til deres kæledyr.

Læs også: Nu kan du få hundefoder på abonnement

På bare fem år har en dansk iværksætter erobret det amerikanske marked med sin hundevirksomhed, og i år regner de med at nå en omsætning på over 800 millioner kroner, skriver Finans.

En populær pakke

Bark & Co. er stiftet i 2011 af Henrik Werdelin og hans to medstiftere, Matt Meeker og Carly Strife. De startede med en såkaldt BarkBox, en månedlig pakke som hundeejere får tilsendt fyldt med godbidder og legetøj. I dag har hundredetusindvis af hundeejere abonnemet.

Læs også: Det måtte jo komme: Dansk startup er AirBnb for din hund

»Hundeindustrien er langt større, end mange tror. Vi er kun nået ud til én procent af de amerikanske hundeejere, og allerede omsætter vi for 800 mio. kr. Det siger noget om det uforløste potentiale, som virksomheden gemmer på,« siger Henrik Werdelin til Finans.

Har fået over 400 millioner kroner i investering

I dag har virksomheden mange flere facetter end blot BarkBox, som dog tæller 125 forskellige slag, for eksempel mediedelen BarkPost og eventforgreningen BarkLive. Bark & Co. er vokset til 200 ansatte og potentialet i markedet har sikret dem en investering på over 400 millioner kroner fra en række kapitalfonde.

Skrevet af

Læs også

Top