Startup kommer medierne til undsætning og lander investering

Marketing tech
Credit: Jon S

To iværksættere har ud fra deres konsulentfirma startet en annonceplatform, der skal demokratisere adgangen til lokal annoncering og dermed hjælpe SMVer og medier.

Udenlandske tech-giganter som Facebook og Google sidder på op til 60 procent af det danske digitale reklamemarked. Det giver store problemer med faldende indtægter for medierne og gør det svært for mindre, danske udgivere at sælge til de små annoncører.

Men nu har to iværksættere sat sig for at demokratisere adgangen til lokale annoncering.Det er Anders Elley og Jacob Knobel, der sammen startede konsulentvirksomheden Densou Trading Desk i 2014. Det er ud fra denne virksomhed at de har spundet Densou Adtech, et marketing tech-firma, og det har givet dem en kapitalindsprøjtning fra Seed Capital.

Det er Anders Elley og Jacob Knobel, der sammen startede konsulentvirksomheden Densou Trading Desk i 2014. Det er ud fra denne virksomhed at de har spundet Densou Adtech, et marketing tech-firma, og det har givet dem en kapitalindsprøjtning fra Seed Capital.

Automatisering er nøgleordet

Hvor Densou Trading Desk hjalp – og hjælper – større virksomheder med online annoncering har marketing tech-startuppet Densou Adtech fokus på SMVer.

”I Densou Adtech arbejder vi med at frigøre potentiale igennem automatisering. Mediemarkedet står foran en transformation, hvor digitalisering truer med at overflødiggøre mange af de eksisterende aktører. Det udgør en særlig trussel mod de lokale medier, som vi forsøger at hjælpe med en automatisk annonceplatform til små og mellemstore virksomheder,” siger Anders Elley, medstifter og CEO i Densou Adtech i en pressemeddelelse.

Dækker et udækket behov på SMV-markedet

Han og Jacob Knobel mener, at Densou rammer et udækket behov i et voksende SMV-marked, som er meget relevant i denne tid, hvor medierne bliver mere digitaliserde.

”Vi tilbyder lokale medier som The Guardian og Berlingske Tidende at bevare relationen til deres lokale kunder. I dagbladenes verden var relationen naturgivet. I den digitale verden er den truet af mellemmænd, såsom Google og Facebook, der har haft eksklusiv adgang til de små og mellemstore annoncører. Vi giver medierne en mulighed for at tage kampen op mod Google og Facebook,” lyder det fra Jacob Knobel, medstifter og CTO i Densou Adtech i pressemeddelelsen.

Det globale reklamemarked har en værdi, der overstiger 600 milliarder dollars og vokser med cirka fem procent om året. Men for mange medier er SMVer en overset størrelse, og derfor er Densou allerede i dialog med flere store medier i Danmark herunder TV 2, Egmont og Dagbladet i Norge, som  er ejet af Aller.

Skrevet af

Top