Platform på Danmarksturné: Vil være dit deleøkonomiske udgangspunkt

Mineisyours, deleøkonomisk platform

I onsdags lanceredes Danmarks nye deleøkonomiske platform Mineisyours. De vil gøre deleøkonomi gennemsigtig og være stedet, hvor alle kan starte ud som egen deleøkonom. Lørdag rejser Mineisyours ud på Danmarksturné.

Danmark har fået en ny deleøkonomisk platform. Platformen hedder Mineisyours, og de er sat i verden for at gøre deleøkonomi mere gennemsigtig og tryg.

Mineisyours blev lanceret onsdag og fik det første døgn over 55.000 sidevisninger. Deres promotionvideo blev på få timer set knap 18.000 gange, i skrivende stund er deres første Facebookopslag nået til over 56.200 mennesker, og lørdag rykker Mineisyours så ud på en Danmarksturné fra den 10. september til den 1. februar.

”Det er vi både ydmygt overrasket over og naturligvis stolte over, at vores hårde arbejde gav pote på lanceringsdagen,” fortæller stifter Kristian Klercke.

Deleøkonomi kan gavne dit lokalmiljø

På Danmarksturnéen har Mineisyours inviteret borgmestrene i de respektive byer til at deltage i åbningen af den stand, de sætter op i et storcenter i hver af de 21 byer. Her skal de skal give en personlig og politisk udtalelse vedrørende deleøkonomi og om hvordan deleøkonomi kan gavne lokalområdet i fremtiden, fortæller Kristian Klercke.

I over et år har han og teamet knoklet på at etablere en deleøkonomisk platform, der skal gøre det muligt for danskerne at leje alt fra cykler til sommerhus og campingvogn ud. Han vil gøre deleøkonomien gennemsigtig og tryg med en platform, der kan give det fulde overblik over skat, fradrag og forsikring.

”Vi har udviklet en fradragsberegner, som hjælper alle deleøkonomer med at danne overblik over indtægter, udgifter og fradrag. På den måde er der ingen tvivl om, hvad, hvordan og hvornår man skal indberette sin B-indkomst. Vi mener, at der er brug for en klar og tydelig løsning, så privatudlejning kan blive lige så almindeligt som brugtvarehandel,” siger Kristian Klercke.

Et milliardmarked med plads til alle

Ifølge bogen ”Den nye deleøkonomi” omsatte deleøkonomien på globalt plan for cirka 134 milliarder kroner. Det forventes at vokse og et skøn lyder, at der i 2025 vil blive omsat for godt 300 milliarder dollars.

Kristian Klercke drømmer om en verden, hvor alle er deleøkonomer. Derfor er budskabet på Danmarksturnéen da også, at alle har potentiale til at deltage i deleøkonomien og at Mineisyours er et godt sted at starte.

Skrevet af

Top