Tech-virksomheder katapulterer Nasdaq Nordics foran London

Nasdaq Nordics

I den første halvdel af 2016 var der flere børsnoteringer hos Nasdaq Nordics end på børsen i London, og Nasdaq Nordics er dermed den dominante børs i Europa.

Der var grund til at ringe med klokken hos Nasdaq Nordics i sidste uge. Børsen overhalede nemlig i første halvår af 2016 London som den børs i Europa med flest børsintroduktioner – både når det kom til mængde og værdi. Det skriver The Nordic Web.

Og noget af æren kan tilskrives de mange nordiske tech-virksomheder. Siden starten af 2015 har der ifølge The Nordic Web været 17 nordiske IPOs og en Schweizisk med svenske stiftere.

Det drejer sig om:

  • Evolution Gaming Group AB
  • Tobii AB
  • Invisio Communications AB
  • Gaming Corps AB
  • Collector AB
  • SolTech Energy Sweden AB
  • Footway Group AB
  • CLX Communications AB
  • Waystream Holding AB
  • TC TECH Sweden AB
  • Stillfront Group AB
  • Catena Media P.L.C
  • LeoVegas AB
  • Cleantech Invest
  • Nepa AB
  • TalkPools AG
  • Clean Motion AB
  • Paradox Interactive AB

The Nordic Web talte med Senior Vice President i Nasdaq, Adam Kostyál, om, hvad grunden til det stærke 2016 har været. Ifølge ham er der flere grunde, heriblandt de konstant stærke nordiske markeder, lave rentesatser og et godt makroøkonomisk miljø.

Derudover er det i Norden et kvalitetsstempel at være en offentlig og synlig virksomhed, så det er noget, virksomhederne er på udkig efter, siger Adam Kostyál, og noget, som kan hjælpe dem til at skalere internationalt.

Vil det fortsætte?

Og det gode første kvartal kan gentage sig, da de nordiske økonomier er stabile og robuste, hvilket giver et gavnligt miljø for både investorer og udstedere. De nordiske lande er ifølge Adam Kostyál lidt af en hub for vækstvirksomheder, og opstartsscenen og hele økosystemet om SMVer er enestående, siger han til The Nordic Web.

Især Stockholm er spændende, siger Adam Kostyál. Her har været en ekstraordinær tilgang af SMVer og mellemstore virksomheder ligesom man har set i Helsinki. Men også København har vist en stor kapacitet for store noteringer som eksempelvis Dong Energy børsnotering tidligere i år, som var årets største børsintroduktion målt i børsværdi på verdensplan.

Skrevet af

Læs også

Top