Den største Townhall i #CPHFTW’s historie

Torsdag afholder #CPHFTW den hidtil største Townhall. Rammerne er Den Grå Hal på Fristaden Christiania og aftenens lineup er imponerende. Pitches, internationale talere, paneldiskussioner med anerkendte serieiværksættere, networking og meget mere.

#CPHFTW har længe haft stor succes med deres townhalls. Denne torsdag bliver det den niende Townhall, og setuppet er større end nogensinde.

Læs også: #CPHFTW vil hjælpe dig i gang med din karriere som iværksætter

Den københavnske klynge har længe haft stor fokus på netværk i iværksættermiljøet, og hvordan det kan hjælpe en videre på vejen mod et stærkt startup. Et af klyngens tiltag er netop disse townhalls, hvor både etablerede og håbefulde iværksættere kan skabe netværk og gode kontakter.

Gæstebesøg fra international VR-guru

En af deltagerne til denne Townhall er den amerikanske VR-guru Robert Scoble fra UploadVR. Han er i byen for at tale til CopenX 2016 VR/AR og rykker derefter over til #CPHFTW Townhall for at lede paneldebatten mellem frontpersonerne fra flere succesfulde danske startups.

Panelet kan denne gang byde på Gert Sylvest fra Tradeshift, Matias Møl Dalsgaard fra Gomore og Christian Brøndum fra Planday. Alle tre er med i startups, der har fået stor succes på kort tid. På torsdag deler de tricks og erfaring med publikum.

Hotte startups og Vivino bag baren

I løbet af aftenen vil der være præsentationer fra en række startups, deriblandt Pleo, Tattoodo, Famly og Peakon. Derudover er der en god mulighed for at lære om organisationskultur og karrieremuligheder fra startups som Gomore, Tradeshift, Trustpilot og mange flere.

Og når ens hoved så spinner af input og innovation, kan man smutte over i den gratis bar, hvor folkene fra Vivino vil forkæle deltagernes ganer med lækker øl og vin, mens Soundboks forkæler øregangene.

Læs også

Top