Industrigiganter blåstempler TechBBQ

TechBBQ

Dette års TechBBQ slog alle rekorder med over 2000 deltagende, og med støtte blandt andet fra Mærsk kan man vist roligt sige, at konferencen også har fået en blåstempling af de etablerede danske virksomheder.

TechBBQ sørgede for at fylde godt op i Operaen i tirsdags, da konferencen inviterede hele Danmarks startupmiljø til inspirerende talks, oplæg, udstillinger, netværk og en verdenspræmiere med efterfølgende fest på Papirøen.

Læs også: Kom med inden for til TechBBQ 2016

Over 2000 deltagende blev det til, og konferencen fik rosende ord med på vejen fra såvel startups som Business Insider og altså også etablerede virksomheder som Mærsk og Industriends fond.

TechBBQ bringer teknologisk vækst til København

Gennem Maersk Startup Collaboration Project støttede den globale, danske succes, Mærsk, nemlig årets konference, fordi et tech-arrangement af den kaliber er værdiskabende på mange niveauer, sagde Paolo Tonne, Head of Maersk Maritime Technology.

Læs også: TechBBQ: Når snakken falder på venture capital

”Maersk Startup Collaboration Project program har i år besluttet at sponsorere TechBBQ for at styrke forbindelsen til den danske tech-entrepenørscene. Vi prøver at lære fra de bedste startups, hvordan man arbejder bl.a. med ’hackathons’ som inspiration til at finde nye og mere kreative måder at anvende data på. Det er vigtigt, at vi støtter initiativer som disse, der vil bringe teknologisk vækst til København og Danmark,” sagde han i en pressemeddelelse.

Industriens fond støtter for vækst

Også Industriens fond sørgede for solid støtte. Administrerende direktør i fonden, Mads Lebech mener nemlig, at TechBBQ kan spille en betydningsfuld rolle, når det kommer til vidensdeling og afsæt til innovation, som kan skabe flere økonomisk bæredygtige startups og scaleups i Danmark.

Læs også: TechBBQ: Hvad kan et acceleratorforløb gøre for dit startup?

”Ved at bringe viden fra ind- og udland sammen kan TechBBQ forhåbentlig bidrage til at højne innovationskraften i dansk erhvervsliv. På den måde kan Danmark skabe endnu flere dygtige iværksættere og endnu flere nye virksomheder, der vokser og eksporterer. Der er fortsat behov for at gøre flere danske iværksættere til vækstiværksættere, og det er i det lys, at støtten fra Industriens fond skal ses,” sagde Mads Lebech i pressemeddelelsen.

Behov for øget samarbejde på tværs

Det er en opbakning, teamet bag TechBBQ er meget taknemmelige for.

Læs også: Dansk startup løfter sløret for deres gratis mini-elbil

”For os er det virkelig vigtigt at modtage opbakning fra Mærsk og Industriens fond. Der er nemlig behov for øget samarbejde på kryds og tværs af forskellige aktører, såfremt den nye generation af danske virksomheder også skal have succes i udlandet,” sagde Avnit Singh, formand for TechBBQ.

Skrevet af

Læs også

Top