Er jeres bestyrelse aktiv nok? Kom og hør eksperternes råd hos Scion DTU

event

Søhuset Konferencecenter i Hørsholm danner rammerne, når de to erfarne bestyrelseseksperter, Steen Ernland og Thomas Folmann, giver deres bud på, hvordan man får en aktiv og succesfuld bestyrelse. Samtidigt er der gode netværksmuligheder, når Scion DTU åbner eventet med morgenmad.

Mange virksomheder har en bestyrelse. Ofte er det også en meget kompetent bestyrelse. Men nogle gange kan det være en fordel at kigge nærmere på, hvordan man engagerer bestyrelsen for enden af bordet mere i virksomhedens drift og formål. For ofte kan man booste både top- og bundlinje, hvis man har en dedikeret bestyrelse.

Derfor har Scion DTU inviteret Steen Erland, seniorpartner i Adaptum Partners og bestyrelsesformand, og ekspert i professionelt bestyrelsesarbejde Thomas Folmann til at komme forbi og levere deres bud på, hvordan man sikrer, at man har en effektiv og produktiv bestyrelse med de rette medlemmer.

De har begge to mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i vækstvirksomheder. Steen Erland er endvidere medforfatter til bogen “Den aktive bestyrelse”, sammen med Lars Bo Hansen, en af Danmarks førende profiler inden for ledelsesrådgivning.

Konkrete erfaringer og gode råd

Arrangementet finder sted i Søhuset KonferencecenterVenlighedsvej 10 i Hørsholm den 7. oktober klokken 08.00-10.00. Her vil man som deltager få indblik i de to eksperters konkrete erfaringer med bestyrelsesarbejde, samt få mulighed for at stille sine egne spørgsmål til emnet.

Kig forbi, hvis jeres virksomhed har en bestyrelse – og I kunne tænke jer at lære lidt mere om, hvad sådan en kan bruges til. Tilmelding foregår her.

Læs også

Top