Region Hovedstaden inviterer til informationsmøde om smart vækst

En ny runde af Region Hovedstadens investeringsprogram Smart Vækst står for døren. Derfor inviterer Region Hovedstaden til et infomøde om mulighederne for investering i big data, smarte byløsninger og udnyttelsen af digitale kompetencer inden for SMVer.

Boligpriserne vidner om det. Ventelisterne i andelsforeningerne hvisker om det, og hele morgener tilbragt i kø på gader, hvor der altid synes at være vejarbejde, tyder på det. Vi bliver flere og flere i byerne, og det stiller krav til såvel tålmodighed som infrastruktur.

Der kan søges projektmidler fra EU’s Strukturfonde inden for følgende prioriteter:
1. Regionalfonden prioritet 1a: Styrket innovation i SMV’er (op til fem millioner kroner)
2. Regionalfonden peioritet 3: Energi- og ressourceeffektive SMV’er (op til seks millioner kroner)
3. Socialfonden prioritet 1c: Iværksætteri og jobskabelse (op til fem millioner kroner)
Ansøgningsfristen er 15. marts 2017

Vækstforum Hovedstaden er en afdeling i regionen, hvis mål er at udvikle byen i retning af den globale tendens til massiv urbanisering. Region Hovedstaden vil nemlig gerne investere i projekter, der kan være med til at skabe vækst og udvikling i København og omegn.

Et af disse projekter er Smart Vækst. Projektet fokuserer på tiltag, der kan udnytte den moderne teknologi til at indrette bymiljøet. Projektet har ansøgningfrist 4. oktober, men inden da, kan du komme til informationsmøde og høre om dine muligheder for at få penge til projekter, der netop understøtter smart vækst i Danmark.

Information og paneldebat om fremtidens urbanisering

I denne ansøgningsrunde ønsker Vækstforum at investere i følgende indsatsområder inden for Smart Vækst; smart udnyttelse af data, smarte byløsninger, styrkelse af digitale kompetencer og ressourceeffektivitet som vækstdriver.

Informationsmødet har blik på projektets perspektiver, på den intelligente og moderne storby, samt dagsordenen for den digitale vækst, præsenteret af Kim Brostrøm, som er teknologichef hos DOLL på deres Living Lab i Glostrup.

Derefter vil Henrik Johansen præsentere Smart Vækst i forhold til den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Henrik Johansen er fra Mobilitet, Klima & Ressourcer, Region Hovedstaden. Derudover vil Susanne Ulrich fra Vækstforumsekretariatet kaste lys over hvilke midler, der kan søges og hvilke initiativer, der kvalificerer sig.

Hvis du er interesseret, kan du finde yderligere information her.

Læs også

Top