Arkiver

BusinessNyhederSponsoreret indholdVenturekapital

Sådan skaffer du kapital til din startup

Kapital, Jonathan Løw

I stedet for at brokke sig over, at bankerne ikke vil låne dig penge, eller at der ikke er god nok adgang til kapital i Danmark, bør startups selv tage ansvaret. Gentænke sine metoder eller søge hjælp. Det kender serieiværksætter Jonathan Løw selv til, og han giver gerne et par gode råd med på vejen.

”Første gang jeg søgte om kapital, fik jeg tre millioner. Da var jeg 19 år gammel og syntes, at det bare var for vildt. Men jeg fik pengene formøblet. Anden gang, jeg søgte kapital, var i mit andet firma, og det skete over to omgange. Vi hentede henholdsvis to og ti millioner kroner.”

Det er ved at være en del år tilbage i tiden. Jonathan Løw har siden startet flere virksomheder, solgt fra og siddet på den anden side af bordet som rådgiver og investor i investeringsfonden Accelerace. Dér, hvor håbefulde iværksættere og startups henvender sig for at få forløst deres drøm. En drøm, der ofte kræver noget kapital for at blive ført ud i verden.

”Jeg oplever, at mange startups simpelthen går i stå, fordi der ikke er mulighed for kapitalfremskaffelse. De siger, at bankerne ikke vil være med, at de ikke forstår dem, eller at der ikke er nok kapital i Danmark. Men man må ikke sådan lægge ansvaret over på andre,” siger han.

Dér, hvor man kan mærke, at man er i iværksætter

Kapital kan nemlig være svært at skaffe, men kapital er ikke den hellige gral. Hvis man ikke kan lykkes med sin idé, fordi banken ikke vil være med, så må man gentænke håndværket i sin idé. Studere lean startup-metoden, lave en prototype, finde købere, inden produktet er på markedet. Og det er netop der, man for alvor kan mærke, at man er iværksætter, siger Jonathan Løw.

”Jeg plejer at sige, at man skal sælge skindet, før bjørnen er skudt.”

”De fleste kommer kun med en idé. Og så vil bankerne ikke spytte i kassen, og business angels vil også gerne have noget mere håndgribeligt. Så kan man vende den om, lave en prototype, finde en kundebase, få solgt et antal produkter på kontrakt og så vise den kontrakt til bankerne. Det vil klart give mere pondus,” forklarer han.

Solgte 50.000 eksemplarer før de var i produktion

Han stod selv i situationen i virksomheden Sprout, en bæredygtig blyant, som kan plantes efter brug. De amerikanske idémænd crowdfundede til de første blyant-demoer, og da Jonathan og hans makker Michael efterfølgende gik ind i projektet og tog det til Europa, var de faktisk ude at sælge de næste mange tusinde blyanter, selvom de slet ikke var fremstillet færdig:

”Vi havde solgt 50.000 blyanter, før de var klar. Det gav et kundegrundlag og en basiskapital, som selv banker ikke ville kunne afvise. Man kan med sådan en kontrakt vise, at man har et kundegrundlag, en sandsynlighed for indtjening,” fortæller Jonathan Løw.

Jonathan gik ud af Sprout tilbage i 2013, men i dag driver hans daværende co-founder Michael stadig Sprout videre og har gjort det til en succesfuld, to-cifret millionforretning.

Men kapital er ikke bare penge. At der bliver tilført kapital, gør ikke virksomheden mere værd. Derfor skal man have et større fokus på term sheet (dvs. vilkårene for handlen og aftalen), og det er mindst ligeså vigtigt som den valuation (værdisætning), man opnår, råder Jonathan Løw.

Dit term sheet og anpartshaveroverenskomsten er nøglerne til, hvordan du kan agere, og hvad du kan gøre, når der skal hentes nye investorer og lignende i fremtiden. Men nogle iværksættere forblændes af kapital og går ikke i dybden med term sheets. Husk altid at tænke første kapitalrunde langsigtet,” siger han.

Overvej fordele og ulemper ved VC’s og banker

Med kapital skal der også skelnes mellem penge og intelligente penge. Fordelen ved at låne i banken er, at du ikke skal afgive nogen ejerandel. Til gengæld risikerer du at hænge på en ordentlig gæld. Fordelen ved business angels og venture kapital er den erfaring, der kommer med pengene. Men her skal du afgive noget af din virksomhed.

”Jeg har altid haft det sådan, at det vigtigste er, at jeg har haft majoriteten i virksomheden. Haft de afgørende stemmer. Man skal dog hele tiden gøre op med sig selv hvilken type virksomhed, man er, og at man må give noget for at få noget,” siger Jonathan Løw.

Skal man opbygge en kritisk masse, kan penge være vejen. Skal man derimod udvikle et højteknologisk produkt, kan erfaring være en stor fordel. Men får man ikke kapitalen, er det ikke ensbetydende med, at ens drøm er punkteret.

”Mange kører efter devisen, at det er all in eller slet ikke. Men man må gerne være på SU eller have et deltidsjob ved siden af. Det tager tid at starte en virksomhed op. Har du en strategi ved siden af, risikerer du ikke at tabe det hele. På et tidspunkt skal du selvfølgelig gå all in, men mens man er i afsøgningsfasen, kan man godt arbejde ved siden af,” siger han.

Jonathans fire råd, når du beslutter at skaffe kapital:

  1. Fokusér på aftalevilkår ligeså meget som på værdisætningen af din virksomhed. Vilkårene er den dagligdag, som vil gælde i mange år, hvor værdisætningen er et fiktivt beløb, som ikke bliver indfriet lige med det samme.
  2. Kapital kan være med til at sætte fart over feltet. Men så langt som muligt skal man sørge for, at 51 procent af virksomheden er på stifternes hænder.
  3. Penge kan være dyre, hvis man får dem fra nogen, det viser sig, man ikke kan med. Lav lufthavnstesten på dine investorer: Ville du kunne sidde med dem i fem timer, hvis flyet var forsinket, og stadig ha’ det rart og have en samtale kørende?
  4. Fortvivl ikke, hvis du ikke får investeringskronerne. Der er mange eksempler på folk, som enten går viralt eller vokser sig store efter en lean-startup-model.

1 kommentar

Skriv et svar